Søgeresultater: 241

Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer er en vigtig håndbog for såvel nye som garvede skolebestyrelsesmedlemmer. Håndbogen gennemgår systematisk alle de vigtigste arbejdsområder og nøglebegreber og belyser dem med konkrete og aktuelle eksempler, der er lige til at gå til. I denne 3. reviderede udgave af bogen er lovændringerne fra de sidste fire år indarbejdet. Endvidere er sammenhængen mellem udarbejdelse af principper og tilsynet med skolens opgavevaretagelse tydeliggjort med flere praktiske eksempler. Første del handler om rolle- og kompetenceafgrænsningen og om, hvordan arbejdet kan gribes an. Anden del beskriver skolebestyrlesens indflydelsesmuligheder på en række af de vigtigste konkrete arbejdsområder. Det drejer sig om kvaliteten i undervisningen, herunder det konkrete arbejde med at tilpasse skolens hverdag til intentionerne i folkeskolereformen fra december 2013. De andre opgaver omfatter bl.a. fritidsordningens tilbud, ro, orden og inklusionsindsats, skole-hjem-samarbejde, budget og regnskab samt ansættelser. Tredje del, Skolebestyrelsens ABC, er en alfabetisk opstillet gennemgang af vigtige nøglebegreber, dvs. af de fagudtryk m.v., som anvendes af skolens ansatte, og som har betydning for skolebestyrelsesarbejdet. Sidst i bogen er der et kort afsnit om valg til skolebestyrlesen, herunder muligheden for forskudt valg.

Bogen tager udgangspunkt i de vejledningsbehov, lærerne har – og dermed også i de temaer, som den enkelte vejleder i dansk som andetsprog kan blive stillet over for at skulle vejlede om.

Innovation, kreativitet og entreprenørskab er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden. Dette temanummer vil vise, hvordan man kan arbejde med og forstå innovation i skolen.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Bogen giver matematiklæreren redskaber til at udvikle sin undervisning og identitet som lærer samt at indgå i øget samarbejde med fagkollegaerne. Den diskuterer matematikfagets udvikling i grundskolen og på ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i både undervisningspraksis og den eksisterende forskning. Forfatteren viser, hvordan man kan komme ud af den stampe, som faget af og til er præget af. I stedet for at falde tilbage på 'plejer' giver bogen nye ideer og input til undervisningen. Det handler om at gøre sig de nødvendige didaktiske overvejelser i forhold til samspillet i den enkelte klasse og de enkelte elever og herfra udvikle en ny praksis, der på bedst mulige vis støtter op om og fremmer matematiklæringen. Målet med bogen er at give underviseren mere autonomi og øge mulighederne for forskningsbaseret udvikling af matematik i praksis.

Faglig ledelse har mange navne i skolen, blandt andet pædagogisk ledelse, elevcentreret ledelse, læringsledelse og undervisningsledelse - fælles for dem er, at de retter ledelsesblikket mod kerneydelsen. Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på underviserne for at løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig vi haft så meget tilgængelig forskning i skoleledelse, der temmelig enslydende påviser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem et struktureret og målrettet arbejde med undervisernes didaktiske refleksion og videndelingom, hvad der virker i undervisningen. Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen - selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen. Denne bog er den første i en serie med korte og praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen, og den fokuserer på aktørernes praksisteorier som det grundlæggende ledelsesværktøj, der søger ind til det faglige rationale bag professionelle handlinger. Her introduceres til læringsåbne samtaler som en ramme for nysgerrige og respektfulde undersøgelser af praksisteorier, og der gives en række eksempler til inspiration og drøftelse i ledelsesteamet. Malene Ringvad er selvstændig skolelederkonsulent og supervisor på skoler og uddannelser, og hun er indehaver af konsulentfirmaet Ringvad - ledelse og læring, se mere på www.ringvad.com Om bogen 'Jeg er vild med bogens lettilgængelige sprog og meget konkrete praksiseksempler. Den er simpelthen nem både at forstå og at gå til. Bogen henvender sig til ledelsesteam og vejledere i skolen, og jeg kan varmt anbefale bogen. Det er bare med at komme i gang, hvis man har brug for inspiration til, hvordan man helt konkret kan bedrive faglig ledelse, hvordan man kan italesætte skolens eksisterende praksis og på den baggrund skabe et fælles afsæt for pædagogikken, så elevernes læring og udvikling kommer i centrum.' - Christina Hostrup i Folkeskolen Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen 'Her pointeres vigtigheden af den faglige ledelse i skolen, lederne opfordres oven i købet til at lægge opgaver tilbage i forvaltningerne, hvis de ikke kan bruge 50% af deres tid på arbejdet med faglig ledelse. En vigtig bog med god inspiration til skoleledelserne.' - Dansk bibliotekscenter

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016

I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

En god tale- og skriftsproglig forståelse er indgangen til alle typer teoretisk læring, ikke mindst når man skal lære at regne. Talord, cifre og mange af matematikkens grundlæggende begreber, som ”mere”, ”mindre” og ”lig med”, kommer hurtigt på plads hos elever med normale sproglige færdigheder. Visse dele af matematikken, som multiplikationstabellen, er for de fleste elever en ren sproglig øvelse på samme måde som at lære Europas hovedstæder, eller hvad farverne hedder på engelsk eller spansk. Børn med forsinket sprogudvikling kan derfor af sproglige årsager vække bekymring med hensyn til den grundlæggende matematik. De har brug for flere forklaringer, flere gentagelser og en undervisning med et visuelt og konkret indhold. Denne fagpjece er en kort introduktion til dyskalkuli med svar på nogle vigtige spørgsmål; • Hvad er dyskalkuli? • Hvor adskiller dyskalkuli sig fra andre matematikvanskeligheder? • Hvordan finder man ud af, at der er tale om dyskalkuli? • Hvad kan skolen gøre for at hjælpe elever med denne diagnose? Bogen henvender sig til lærere og forældre til børn med vanskeligheder i matematik