Søgeresultater: 26

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

"Evaluering og læring" giver et nødvendigt og nuanceret overblik over de mange eksisterende test- og evalueringsformer, og gør læseren i stand til at forholde sig kritisk og reflekterende til det stof, der måske mere end noget andet dikterer fremtidens undervisningsformer.

Brug hovedet - refleksive læringsstrategier er en bog, der i teori og praksis tager fat på emnet at lære at lære. I et systemisk perspektiv præsenterer bogen nogle grundlæggende kompetencer, der skal til for at skabe reflekterende børn, som kan agere i et innovativt og konstant foranderligt samfund. Bogen forener læring og trivsel ved at have fokus på dannelsen af det hele menneske og handler i særlig grad om, hvordan man som lærer kan arbejde med udviklingen af børnenes bevidsthed om egne læreprocesser.

I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Dybdelæring i skolen definerer, hvad dybdelæring er, og hvordan man kan arbejde med dybdestrategier for at øge elevers kompetencer og læringsudbytte. Bogen indeholder konkrete tips til, hvordan man som lærer kan forstå og arbejde med dybdelæring, grundlæggende færdigheder og faglige kompetencer.

Både lærere, elever, ledelse og forældre er udfordrede af kompleksiteten og de høje krav, som er folkeskolens virkelighed. Der bruges ofte meget energi på områder, som ikke altid forbedrer betingelserne for de mange aktører i og omkring skolen. Systemisk pædagogik er skrevet for at pege på områder og kompetencer, som er nødvendige for at kunne forbedre trivsel og læring for både elever og personale på skolerne, og den peger på en brugbar vej gennem kompleksiteten. Kompleks viden kan ikke overføres, heller ikke fra bog til læser. Men for at skabe størst mulig brugbarhed og omsætning fra teori til praksis for læseren, er der bogen igennem en vekselvirkning mellem teori, undersøgelser, eksempler, cases og refleksionsøvelser.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Det er uhyre vigtigt, at børns funktionsnedsættelse bliver opdaget, og at børnene kommer i behandling så tidligt som muligt. Viden om forskellige hjerneskader er derfor central for pædagoger og specialpædagoger. Bogen har fokus på læreprocessen og den praktiske brugbare viden, der kan tages i anvendelse af de professionelle, som arbejder med neuropædagogik. Bogen beskriver neuropædagogikkens primære opgave: at skabe mulighed for at styrke og understøtte menneskets evne til at blive livsduelig. Der er håb forude. Den nuværende viden om hjernens evne til at være plastisk giver fornyet optimisme i neuropædagogikken. Hjernen kan ved pædagogisk påvirkning og kognitiv bearbejdning udvikle sig, uanset hvilken funktionsnedsættelse mennesket er belastet af. Bogen henvender sig primært til liniefags- og PD-studerende i specialpædagogik, profession og professionshøjskoler, CVU’er, diplom- og masteruddannelser.

Forfatteren Ann-E. Knudsen er Lektor cand. mag. i dansk og psykologi og har i mange år undervist i gymnasiet. Hun har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning og har mange års erfaring som foredragsholder og konsulent. Ann-E. Knudsen har også deltaget i forskningsprojekter som omhandler børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle og fungerer som konsulent på skoler for at hjælpe lærere med at skelne mellem børn med neurologiske problemer og børn med opvækstrelaterede adfærdsproblemer.

I denne bog stiller hun skarpt på forskellen på hjerne og hjerte, hvad der er vigtigst og hvordan vi forholder os til myten om, at drenge har mest hjerne og piger mest hjerte.

Hun stiller også en lang række andre spørgsmål i relation til denne problemstilling som fx: Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af, der sidder i indskolingen? Inden de når puberteten vil de alle være noget med dyr, børn eller Popstars! Statistisk set skal der vel gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematikprofessor bare en gang imellem, og hvor bliver de af?

For slet ikke at tale om den benhårde sortering af drengene i "duer/duer ikke". Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi eller også hjælper folkeskolen bevidst eller ubevidst de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale.

Er det godt nok – den benhårde sortering af drengene og pigerne som lander i den pæne ende af det gennemsnitlige? Handler det om hjerner eller miljø?

Det er noget nervepirrende at være både forældre og professionelt voksne i forhold til børn og unge i dag.

Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt flere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.