Søgeresultater: 43

Hvad er fordybelse og hvordan fordyber man sig? I skole og uddannelse er fordybelse en faglig, teoretisk og en didaktisk udfordring. Temanummeret belyser denne udfordring - både som en utopi for den gode undervisning og som praktiske og teoretiske bud på, hvordan fordybelse kan realiseres.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder. Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

Eleverne i skolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan er man en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, at autoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeret stilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordan denne autoritet kan udvikles og vedligeholdes.

I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Klar til co-teaching bidrager dels med en kort gennemgang af konceptet, dels med praksiseksempler fra en dansk skolekontekst, hvor co-teaching bliver anvendt til at forbedre elevernes læringsmuligheder og lærernes didaktiske værktøjskasse

Dette er en bog om pædagogisk arbejdsglæde. Gennem tiden er der skrevet mange bøger om kriser og krisehåndtering, men kun meget få om glæde og håndtering af begejstring. Forfatterne forsøger ikke at bilde sig selv eller andre ind, at man ved at sætte glæden på den pædagogiske dagsorden har fundet en genvej. Der findes ingen nemme smutveje til en glad og god pædagogisk hverdag. Men det er forfatternes hypotese, at når man lader glæden, optimismen og anerkendelsen være en betydningsfuld del af den faglige drivkraft, skabes en stødpude mod pædagogisk handlingslammelse skabt af pessimisme og katastrofetænkning.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

De centrale retninger inden for vejledning præsenteres, og deres pædagogiske konsekvenser diskuteres. Vejledningsstrategier og -teknikker formidles i en form, hvor læreren, afhængigt af situationen, kan trække på forskellige traditioner og metoder samtidig. Bogen behandler særskilt vejledning af elever, kollegavejledning, vejledning af projektgrupper og af lærerstuderende i praktik.

"Tænk før du taler" (2. revideret udgave) er systematisk opbygget, så læseren får et overblik over og indsigt i de mange psykologiske faktorer, der er involveret i enhver samtale. Derefter gennemgås forskellige teknikker med hovedvægt på den cirkulære spørgeteknik. Sidst i bogen gives konkrete eksempler på, hvordan de psykologiske faktorer og teknikkerne kan omsættes til praksis.

“Skal vi shake hands ...?” lød det fra fi nans-minister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konfl ikt og beskriver den kultur-kamp, der udspillede sig. For folkeskole reformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Var lockouten af landets lærere og den efterføl-gende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?

Flerfamiliearbejdet i en dansk familieklasse er overordnet set enkelt. Udgangspunktet er, at et barn mistrives i skolen, og forældrene inviteres ind i familieklassen for at hjælpe deres barn. Her møder de andre familier med lignende udfordringer. Familierne kan dele idéer og erfaringer og kan derved støtte deres børn i at klare sig bedre i skolekonteksten. Flerfamiliearbejdet er på den anden side komplekst. Hvordan kan vi sikre, at barnet føler sig set, hørt og forstået? Hvordan kan vi synliggøre de krav og kontekster, barnet møder i skolen? Hvordan kan vi hjælpe forældrene til at støtte barnet i at fungere og trives i skolen? Hvordan kan børnene lære at tage ansvar for deres skolegang? Hvordan kan skolen møde forældrene respektfuldt? Med udgangspunkt i metoder, der er udviklet af Neil Dawson og Brenda McHugh på Marlborough Family Service and Education Centre i London, og i deres egne mangeårige erfaringer giver bogens forfattere et bud på, hvordan flerfamiliearbejdet kan implementeres og udvikles i en dansk folkeskolesammenhæng. Bogen henvender sig til familieklasselærere, lærere, undervisere og studerende ved læreruddannelsen, skoleledere og andre med interesse for og berøring med familieklasser i skolesammenhæng.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.