Søgeresultater: 10

Pasning af små børn er ét af de mest almindelige, men mest undervurderede job i menneskehedens historie.

Mærkeligt. For den tidligste påvirkning er grundlaget for alt, hvad der kommer senere. I familien lærer barnet at omgås andre mennesker, hvad livet handler om, og hvordan man mest effektivt får sin vilje.

Bogen bygger direkte på de erfaringer, jeg har gjort som far til tre. Og den rummer de praktiske råd, jeg som far kan give til andre forældre.

At jeg også er ekspert i kommunikation og forsker i manipulation og politisk kommunikation – og har været leder på et stort universitetsinstitut – træder muligvis frem her og dér, men det er en biting. Og det er aldrig noget, som har imponeret ungerne.

Men uden dem – Nikolaj, Joakim og Troels – var denne bog plus meget andet aldrig blevet til noget.
Og uden min livsfælle siden 1969, cand. psych., klinisk psykolog, specialist i psykoanalytisk psykoterapi Marianne Thomsen Kjæmpe var det hele aldrig gået.

Læs mere på www.KJOELLER.dk.

Alle familier er forskellige, og der findes ikke en opskrift på at være en perfekt familie, men i alle familier opstår der problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær. I dag er rollerne ikke fastlagt på forhånd, og det er derfor op til den enkelte familie at afgøre, hvordan de ønsker at være familie.

Kontant og energisk giver familieterapeuten Jesper Juul gode råd til, hvad deagens familier skal være opmærksomme på, for at få hverdagen til at fungere mindre konfliktfyldt.

Din kompetente familie indeholder 21 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er derfor velegenet som grundlag for samtale i familien om en aktuel konflikt.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

Forældre kan hurtig få både stress og angst, hvis de skal følge alle de gode råd, der spys ud fra alskens eksperter om opdragelse, forældreskab, sundhed, sygdom osv. I Klog på børn maner børnepsykolog John Aasted Halse til besindighed.

En bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer. Et godt søskendeforhold skaber tryghed og er en uvurderlig støtte livet igennem. Men hvorfor får nogle søskende en meget dyb og nær relation, mens andre får et mindre nært forhold?

Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber.

»Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, har for et barn nogle negative virkninger, der følger det langt op i voksenlivet. Ved at udsættes for alkoholikerens adfærd udvikler barnet selv nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke ændrer sig med tiden, medmindre det bevidst gør noget ved dem.

Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, viser i denne bog, at voksne børn af alkoholikere bl.a. har følgende træk til fælles:

• gætter sig til, hvad normal adfærd er.
• har vanskeligt ved at gennemføre et projekt.
• lyver, når det ville være lige så nemt at sige sandheden.
• udøver nådesløs selvkritik.
• har svært ved at more sig.
• tager sig selv meget højtideligt.
• har problemer med nære forhold.
• overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over.
• søger konstant billigelse og bekræftelse.
• føler sædvanligvis, at de er forskellige fra andre mennesker.

Janet G. Woititz analyserer baggrunden for disse og andre fællestræk og fortæller, hvordan voksne børn af alkoholikere kan arbejde med sig selv i de enkelte situationer, så de ændrer deres indgroede, livshæmmende adfærd.

Bogen vil også være til gavn for personer, der er vokset op i andre typer dysfunktionelle familier. Meget af det, der gælder for børn af alkoholikere, vil også gælde for dem.

Når et barn får en livstruende sygdom bliver hele familiens liv forandret. I "Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom" møder vi en række familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet, som åbent og ærligt fortæller deres historier. Det er personlige fortællinger om sorg, chok, parforhold på prøve, forholdet til de raske søskende og om livet, når det rives op med rode. Inger Anneberg (f. 1956) er en dansk journalist, antropolog, forsker og foredragsholder. Hun blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede efterfølgende på DR i en årrække. I perioden 1997 - 2002 arbejdede Anneberg som freelance journalist, hvor hun især beskæftigede sig med selvmordsforebyggelse, sorg og livstruende sygdom. Sideløbende med sit journalistiske virke tog hun en master i antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun efterfølgende blev ansat som først Phd og siden postdoc. Anneberg forsker i samspillet mellem landmænd, myndigheder, dyr og dyrevelfærd.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.