Søgeresultater: 32

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab. Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne.

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. Terje Overland Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

"Det levende barn" er en vejledningsbog til både forældre og undervisere, der giver et bud på, hvordan man opnår den bedste undervisning af barnet. For at sikre barnet dets optimale læring, er det nødvendigt at have en forståelse af, hvordan forskellige børn lærer bedst, og det er netop dette, som bogen har til sigte. Grundbogen behandler blandt andet emner såsom 'to forskellige undervisningsmetoder' og 'rytme og krop, gråd og akrobatik'.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtningebørn i de danske skoler. Emnet er ikke - som i dele af den politiske debat - hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole. I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psykologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis. Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende oplevelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skolepsykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Digitalisering er blevet en central del af vores tilværelse. Med afsæt i skolens pædagogiske praksis forholder temanummeret sig til børns digitale liv og deres fællesskaber, digital undervisning, lærerens opgave, læringsportaler, forældre og børn i relation til det digitale.

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Ordblindhed – en håndbog til forældre Denne håndbog er til forældre til ordblinde børn, forældre, der er bekymrede for deres barns læseudvikling og til fagfolk, der har lyst til at læse med. Håndbogen formidler gode forslag og idéer, så børn med ordblindhed møder forståelse og bliver stillet over for realistiske krav og forventninger. Håndbogen er skrevet af centerleder ved Dansk Videncenter for Ordblindhed, Birgit Dilling Jandorf og tidligere skoleleder ved Ordblindeinstituttet i Ballerup, Karl-Åge Andreasen, med et forord af Christine Antorini. Formålet med bogen er at formidle viden om ordblindhed og undervisning af ordblinde børn, så læseren får bedre redskaber til at hjælpe ordblinde børn. Alt for mange børn med ordblindhed går igennem et skoleforløb uden den fornødne støtte til at klare de mange udfordringer, realistiske krav og forventninger, som er forudsætningen for, at de kan udvikle sig og lære i skolen. Bogen kommer omkring mange områder: Hvad er ordblindhed? Betydningen af tidlig indsats, skoleforløb og specialundervisning, forløbet af den normale læse- og staveudvikling, og hvordan man undgår, at lektier bliver en plage. Desuden er der oplysninger om ungdomsuddannelser og svar på mange stillede spørgsmål omkring ordblindhed

Nest metoder - inspiration til inkluderende fællesskaber er en beskrivelse af metoder, der anvendes i Nest programmets indskolingsklasser, hvor børn med og uden autisme undervises sammen. Metoderne er bygget op omkring fire kategorier, som refererer til områder, hvor børn med autisme typisk har brug for støtte: - Socialt samspil - Kontakt og kommunikation - Selvregulering - Overblik og struktur. I Nest klasser er metoderne en del af den fælles pædagogiske tilgang i klassen, og i bogen præsenteres i alt 22 metoder, der i større eller mindre grad er en naturlig del af en Nest klasse. Igennem metoderne tydeliggøres det, hvordan pædagogikken i Nest kan se ud i praksis på baggrund af det fundament, de værdier og den viden, som programmet bygger på. Metoderne er bud på, hvad der kan bidrage til at understøtte et læringsrum, hvor alle oplever sig som hørende til. Nest pædagogikken handler om at have et særligt fokus på etableringen af et stabilt, roligt og fordybende fagligt og socialt fællesskab. Det gælder både for eleverne og de professionelle, som må lære og aflære en række pædagogiske rutiner og tilegne sig nye samarbejdsformer. Bogen introducerer de enkelte metoder, giver en uddybende argumentation for formålet med den enkelte metode og kommer med konkrete eksempler på, hvordan metoden kan se ud i en Nest klasse. Metoderne formidles til inspiration for andre, der ønsker at arbejde mod en mere inkluderende pædagogik - både i og uden for Nest. Nest programmet (ASD Nest Support Project) er oversat fra en amerikansk kontekst og udviklet på New York University, NYU Steinhardt School for Culture, Education, and Human Development og er en del af Steinhardt's Metropolitan Center for Research on Equity and the Transformation of Schools. PPR i Aarhus Kommune har med støtte fra Egmont Fonden hentet programmet fra USA, oversat det til en dansk kontekst og sammen med modelskolen Katrinebjergskolen implementeret Nest klasser i Aarhus Kommune. Bogen er skrevet af en gruppe medarbejdere fra PPR i Aarhus: Dorthe Møller Andersen, Eva Bartram, Anita Boelsmand, Stine Clasen (red.), Anna Crawford Kromann, Camilla Tan Høegh og Katrine Tranum Thomsen (red.). Omtale af bogen 'Det er en meget let anvendelig bog for alle som arbejder med Nest-klasser. De 22 metoder har alle stor relevans og er gode pædagogiske værktøjer til at få Nest-klasser til at fungere optimalt.' - Dansk BiblioteksCenter 'Læseren får fuld valuta for pengene i denne bog, hvor Nest-programmets metoder præsenteres. Metoderne er grundigt beskrevet og direkte anvendelige, uanset om disse bruges i fuld udstrækning som Nest-model eller blot som inspiration mod en mere inkluderende praksis. (...) For kommunen, der overvejer at implementere Nest, er denne bog obligatorisk. For alle os andre er den en gave.' - Folkeskolen

Denne bog formidler viden om dysleksi, motivation og robusthed og giver bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene både i skolen og i hjemmet. Det er barnets perspektiv, der er i fokus.