Søgeresultater: 4

Hallo - Er der hul igennem? tager tråden op fra hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsens foregående succeser Pæne piger og dumme drenge og Seje drenge og superseje piger.

Bogen bygger især på de mange reaktioner og spørgsmål; som Ann-Elisabeth Knudsen har fået stillet af forældre i forbindelse med hendes mange foredrag landet over. Hallo - Er der hul igennem? er således en mere forældrerettet fremstilling af de foregående bøgers hovedtanker om børns udvikling og reaktionsmønstre sat i relation til deres hjernemæssige udvikling.

Forfatteren Ann-E. Knudsen er Lektor cand. mag. i dansk og psykologi og har i mange år undervist i gymnasiet. Hun har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning og har mange års erfaring som foredragsholder og konsulent. Ann-E. Knudsen har også deltaget i forskningsprojekter som omhandler børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle og fungerer som konsulent på skoler for at hjælpe lærere med at skelne mellem børn med neurologiske problemer og børn med opvækstrelaterede adfærdsproblemer.

I denne bog stiller hun skarpt på forskellen på hjerne og hjerte, hvad der er vigtigst og hvordan vi forholder os til myten om, at drenge har mest hjerne og piger mest hjerte.

Hun stiller også en lang række andre spørgsmål i relation til denne problemstilling som fx: Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af, der sidder i indskolingen? Inden de når puberteten vil de alle være noget med dyr, børn eller Popstars! Statistisk set skal der vel gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematikprofessor bare en gang imellem, og hvor bliver de af?

For slet ikke at tale om den benhårde sortering af drengene i "duer/duer ikke". Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi eller også hjælper folkeskolen bevidst eller ubevidst de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale.

Er det godt nok – den benhårde sortering af drengene og pigerne som lander i den pæne ende af det gennemsnitlige? Handler det om hjerner eller miljø?

Det er noget nervepirrende at være både forældre og professionelt voksne i forhold til børn og unge i dag.

Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt flere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...

Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn – og især unge- mistrives. Temanummeret introducerer til begrebet ’trivsel’ og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.