Søgeresultater: 32

Et menneske, der er tæt på at dø, kan opleve at træde ind i en grænsetilstand mellem liv og død. I den grænsetilstand får mennesket en helt ny slags erfaringer i en virkelighed, der er anderledes end den, vi kender til. Dette kaldes en nærdødsoplevelse. Da Siri Agnes Karlsen i 2017 vågnede af koma efter et pludseligt sygdomsudbrud, var det med en klar og stærk erindring om en oplevelse, der helt overskred alt, hvad hun kendte til. Det var ikke en drøm, men en oplevelse i en anden virkelighed. En nærdødsoplevelse. Alle, der har haft en nærdødsoplevelse, udtrykker, at de ikke kan leve videre som før; verden er forandret på godt og ondt. Denne bog handler om, hvad en nærdødsoplevelse er, og hvordan man integrerer den i sit liv. Siri Agnes Karlsen giver et enestående indblik i fænomenet ved at skildre sine egne og andre nærdødsopleveres erfaringer samt vestlig nærdødsforskning, kombineret med viden fra bl.a. hjerneforskning, kvantefysik, psykologi og teologi. Som hun skriver i bogen: ”Vi kender ikke døden. Men vi har åbenbart adgang til et nøglehul.”

En håndsrækning til at yde hjælp til et menneske i sorg. Din nabo, din kollega, en god bekendt i sportsklubben. Lær at være næste for en sørgende.

Vores bevidste univers er den succesfulde forfatter, neurokirurgen Eben Alexanders nye bog, hvor han sammen med sin partner og medforfatter, Karen Newell, fremlægger, hvordan spiritualitet og videnskab kan forstås som en enhed. Efter sin opsigtsvækkende nærdødsoplevelse, som kastede ham ind i bevidsthedens dybeste områder, kom han til at forstå grundlæggende sandheder om vores bevidsthed, verden og det univers, vi lever i. Det, han oplevede, forandrede alt, hvad han som naturvidenskabsmand havde troet på, ændrede hele hans forståelse af hjernen og vores sind og bragte ham tilbage til livet med en overbevisning om, at bevidstheden rækker ud over vores fysiske eksistens. Men hvordan forklarer vi bevidsthedens oprindelse, hvis den ikke er et biprodukt af hjernen? I bogen introducerer Eben Alexander os til den nyeste videnskab og påpeger, hvor kvantefysikken møder den spirituelle erfaring, og sammen med Karen Newell giver han os ikke kun indsigt i et nyt paradigme, men også redskaber til at opleve universets dybe bevidsthed, som vi alle er en del af, uden at skulle have en nærdødsoplevelse.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

"Vi var to om livet indtil for nogle timer siden … Nu ligger min mand på hospitalets intensivafdeling. Død. Telefonsamtalen skærer min tilværelse over i to."
Dette er fortællingen om en rejse, der starter brat for Long Litt Woon, da hendes mand en morgen på vej til arbejde falder død om af hjertestop. De to har været et par siden deres tidlige ungdom, da Long Litt Woon, der er født i Malaysia, kom til Norge som udvekslingsstudent, forelskede sig og blev i det fremmede land. Nu skal hun finde sine egne ben der, men først er alting sort og tungt. Efter et år i lammende sorg husker hun pludselig, at de havde meldt sig til et aftenskolekursus om svampe, og får sig selv meldt til igen. Og fra det øjeblik åbner en helt ny og fascinerende verden sig – og en rejse, der samtidig bliver en sti tilbage til livet.
Long Litt Woon har aldrig helt forstået skandinavernes fornøjelse ved at gå i skoven, men bliver fuldstændig grebet af det – og af glæden ved at finde svampe. Gennem bogen tager hun læseren med på denne svampejagt – og på sin rejse med at lære stadig mere om svampenes forunderlige rige. En art mellem plante- og dyreriget, der har meget større omfang og udbredelse, end vi tror. Hendes forskergen vågner til live, og med stor nysgerrighed og videbegærlighed udforsker hun alt om svampene og svampejægernes verden. I bogen klinger sorgen og savnet stille med, langsomt ledsaget af en spirende ny glæde ved livet.

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum. Hvordan afgør man, hvordan man elsker og ærer de mennesker, der er døde fra os? Må man som efterladt aktivt søge ny kærlighed, eller skal man vente på, at den selv finder én? Og hvad er egentlig børnenes bedste, når de har mistet en forælder, og den anden står tilbage i verden og skal tage hånd om sin egen og deres sorg? Frygt ikke – elsk kun er en bog om at turde følge sin intuition og forholde sig nysgerrigt til kroppens signaler. Om at melde klart ud, hvad man har brug for. Om at lære sig selv at kende gennem mødet med den anden. Og om hvad kærligheden kan give os, hvis vi tør give den lov.

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg.
Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.
Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.
I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.
Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling.
Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

I september 2003 fødte jeg mit første barn, en dejlig dreng, ved akut kejsersnit på Herning sygehus. Læge og jordemoder gav ham straks topkarakterer og erklærede ham sund og rask. Han var en stor, velskabt dreng. Et halvt døgn senere blev han grålig og fik konstateret en alvorlig hjertefejl og blev derefter hurtigt overført til Skejby sygehus. Her blev han døbt og fik navnet Kasper. Denne bog er en oprigtig historie fra det virkelige liv. En bog om mine personlige oplevelser gennem et voldsomt sygdomsforløb og vores sorg over at miste et barn. Det er historien om, hvordan jeg taklede mit livs største udfordring, og hvor jeg fandt styrken, når det var sværest. Om forfatteren Gitte Guldberg (f. 1976) er født og opvokset i Sunds. Hun bor sammen med sin mand Brian og deres to børn.

I Hvad døden har lært mig om livet deler 21 markante og tænksomme danskere ud af deres personlige og professionelle erfaringer med at have døden tæt inde på livet. De medvirkende har enten, som skuespiller Bodil Jørgensen, haft en livsbekræftende nærdødsoplevelse, eller, som politiker Søren Gade eller forfatter Naja Marie Aidt, oplevet, at et elsket familiemedlem gik bort, og lært at leve videre med smerten. Andre igen kan trække på mange års arbejde som psykolog, hospiceleder, præst eller sorgforsker. I bogen møder du: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan