Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i daginstitution? Eller er det modsat sådan, at den pædagogiske praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børnene på i institutionerne: Assimilationsperspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig – og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusionsperspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teoretikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
