Søgeresultater: 13

Observation og pædagogisk analyse af observation er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis. Når det pædagogiske personale er i stand til at finde frem til de relationer og mønstre, der er fremherskende i dagtilbuddet, og når de er i stand til at forstå og fortolke dem, kan de bruge den nye indsigt til at forandre og fremme trivsel, læring og udvikling for alle børn. I denne bog præsenteres forskningsbaseret viden og konkrete relationsbaserede metoder til dette vigtige arbejde. Bogen er blandt andet oplagt til brug i dagtilbud, der arbejder med LP-modellen. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/detvedviom

Alle har brug for at høre til og at være værdifulde deltagere i et fællesskab - ikke mindst børn. Under fællesskabets rammer udvikler barnet sig, det trives, vokser, udvikler viden og følelser og dannes som menneske. Denne bog om børns læring i fællesskaber tager fat i den viden, vi har om det nødvendige fællesskab, hvor sociale relationer børn imellem ikke kan erstattes af voksne, men netop kræver børn og deres forståelse af verden. Vi ved, hvor positiv betydning et dagtilbud af høj kvalitet har for alle børn. En af markørerne for kvaliteten er, at dagtilbuddene i de pædagogiske aktiviteter understøtter og bygger videre på børns fællesskaber med andre børn, så alle børn lærer, udvikler sig og bliver livsduelige. 'Det ved vi om - dagtilbud' er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling og læring både på kort og på lang sigt. I denne bog opsummeres den eksisterende viden om de elementer, som har vist sig at kendetegne daginstitutioner med henholdsvis høj og lav kvalitet. På baggrund heraf fremhæves hensigtsmæssige pædagogiske praksisser i dagtilbud, og der sættes fokus på den forebyggende betydning, som dagtilbud med høj kvalitet kan have for børns udvikling og psykiske helbred.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, forældre og andre familiemedlemmer, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn. I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn? Se indholdsfortegnelse og forord til bogen Liv Gjems er uddannet pædagog, cand.pæd. og dr.polit. og er professor i pædagogik på University College of South-East Norway.

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

I denne bog præsenteres på en let tilgængelig måde de mest centrale faktorer og mekanismer for en vellykket implementering af forbedringer i dagtilbud. Bogen kommer ind på de forskellige faser i forbedringsprocesser, der kan være med til at hæmme eller sikre succes med en implementering. Forfatterne beskriver, hvad der kendetegner en høj implementeringskvalitet, og de præsenterer en teoretisk ramme, der kan benyttes til at planlægge, følge og evaluere en forbedringsproces. Et særskilt kapitel handler om ledelse af forbedringsprocesser. Bogen er skrevet af Sigrun K. Ertesvåg, der er professor i pædagogisk psykologi og forskningsleder ved Nasjonalt senter for læringsmiljø og atferdsforskning (Læringsmiljøsenteret) ved Universitetet i Stavanger og Pål Roland, der er docent med doktorgrad inden for implementering fra samme center. Begge har stor erfaring med implementering af forskellige former for forbedringsarbejde inden for dagtilbudsområdet.

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Der er gode grunde til at beskæftige sig med science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Temaet har nok været underbelyst i en periode, men nu ser vi en stigende (politisk og pædagogisk) interesse for både science-begrebet, bæredygtighed og børnenes tidlige matematiske opmærksomhed i dagtilbud. I bogen belyses især science-begrebet i relation til det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Hermed tegnes et billede af en science-pædagogik, hvormed vi forstår en reflekteret pædagogisk praksis, der bidrager til børns interesse og langsomt voksende forståelse for natur, teknik, sundhed, matematik, biologi, kemi og fysik (emergent science). Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyre- og planteliv, naturens kredsløb, naturfænomener og andre af naturens lovmæssigheder. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d. i småbørnsdidaktik, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Thorleif Frøkjær er psykolog, lektor ved Københavns Professionshøjskole, Program for daginstitutions-, social- og specialpædagogik. Det ved vi om - dagtilbud er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynlighedenfor, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.