Søgeresultater: 8

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning. Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde. Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne. I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter. Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.

Denne bog bygger bro mellem forskning i og om børn i vanskeligheder og den pædagogiske praksis og gør læseren klogere på begge dele. Bogen falder i to dele. Første del giver en indføring i psykiatriske diagnoser, som har været i kraftig stigning de sidste år. Her er særligt fokus på ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret. Således er blikket her rettet mod det enkelte barn. Anden del retter blikket mod fællesskabet. Her præsenterer forfatteren tilgange til det fællesskabende pædagogiske arbejde, som netop omfatter alle børn - med eller uden diagnose.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige. Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver. Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige. Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

Denne bog er en praktisk guide, så alle – uanset forudsætninger – kan komme i gang med it og digitale medier i det daglige, pædagogiske arbejde. Bogen er skrevet ud fra devisen om enkelhed, tilgængelighed og en legende, lærende tilgang.

Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber. Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.

Denne bog fokuserer ikke på, hvorledes man som pædagog bør dokumentere, sætte mål og evaluere, men på hvad der faktisk sker, når pædagoger gør disse ting. Det er en grundpointe i bogen, at nye styringsmodeller ikke alene kan forstås som politiske og forvaltningsmæssige rammer og betingelser for det pædagogiske arbejde, men at nye måder at styre daginstitutionsområdet også har betydning helt ind i den måde, hvorpå den pædagogiske hverdag organiseres og forstås.

Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.