Søgeresultater: 52

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning. Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde. Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne. I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter. Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling og læring både på kort og på lang sigt. I denne bog opsummeres den eksisterende viden om de elementer, som har vist sig at kendetegne daginstitutioner med henholdsvis høj og lav kvalitet. På baggrund heraf fremhæves hensigtsmæssige pædagogiske praksisser i dagtilbud, og der sættes fokus på den forebyggende betydning, som dagtilbud med høj kvalitet kan have for børns udvikling og psykiske helbred.

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Denne bog sætter fokus på det værdifulde samspil, der foregår mellem dagplejeren og børnene. I ICDP i dagplejen gennemgås tankerne bag ICDP, hvorefter de otte samspilstemaer, der udgør ICDP, præsenteres. Til hvert tema hører både øvelser og spørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i, når man alene eller sammen med andre reflekterer over sin praksis og sin relation til børnene. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/ICDP, hvor du kan downloade skemaer og redskaber fra bogen til brug i egen praksis. 'Fantastisk bog, som er let at læse og forstå. (...) Jeg vil kalde bogen: enhver dagplejers bibel' - Jette Glasdam Jensen, dagplejer. 'Bogen rammer spot on i den daglige praksis i dagplejen og bliver derved vedkommende og spændende læsning for flere faggrupper. (...) ICDP i dagplejen bør ejes af en hver dagplejer og dagplejepædagog' - Janni Ladefoged, dagplejepædagog i Brønderslev Kommune. Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-års-området. Serien 'Læring i dagtilbud' sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Denne bog bygger bro mellem forskning i og om børn i vanskeligheder og den pædagogiske praksis og gør læseren klogere på begge dele. Bogen falder i to dele. Første del giver en indføring i psykiatriske diagnoser, som har været i kraftig stigning de sidste år. Her er særligt fokus på ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret. Således er blikket her rettet mod det enkelte barn. Anden del retter blikket mod fællesskabet. Her præsenterer forfatteren tilgange til det fællesskabende pædagogiske arbejde, som netop omfatter alle børn - med eller uden diagnose.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige. Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver. Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige. Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

Denne bog er en praktisk guide, så alle – uanset forudsætninger – kan komme i gang med it og digitale medier i det daglige, pædagogiske arbejde. Bogen er skrevet ud fra devisen om enkelhed, tilgængelighed og en legende, lærende tilgang.