Søgeresultater: 1115

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen. ”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.” Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære. ”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind. Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den. Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern. Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Klar til co-teaching bidrager dels med en kort gennemgang af konceptet, dels med praksiseksempler fra en dansk skolekontekst, hvor co-teaching bliver anvendt til at forbedre elevernes læringsmuligheder og lærernes didaktiske værktøjskasse

Myss opdaterer i denne bog arketyperne og frigør dem fra gamle metafysiske systemer og gør dem umiddelbart genkendelige for vor tids mennesker.

Hun ser arketyperne som intuitionens sprog – som en skjult dør til en parallel virkelighed og mener, at arketyperne har nøglen ens sande jeg. Hvis man opdager sin arketype, kan det skabe dramatiske ændringer i ens liv, for arketypen ”ved mere om dig, end du selv gør”.

Beskrivelserne af de enkelte arketyper er meget grundig, og det vil ikke være svært for en læser at genkende sig selv i en eller flere af arketyperne. Bogen og internetsiden www.ArchetypeMe.com er et redskab til at knytte netværk med mennesker, der har samme arketype som en selv.

Caroline Myss er såkaldt ”medical intuitive”, foredragsholder og forfatter med en lang række bøger bag sig. Vi har udgivet Hvorfor nogle bliver raske og andre ikke, Sjælens anatomi, Sjælens kontrakter, og Ophæv tyngdekraften.

Ifølge Stephen Grosz er vi er alle historiefortællere, i eget og andres liv – vi skaber historier for at skabe mening med vores tilværelse. Men det er ikke tilstrækkeligt at fortælle. Der skal også være nogen, der lytter.

I sit arbejde som praktiserende psykoanalytiker har Stephen Grosz brugt de sidste 25 år på at afdække de skjulte følelser bag vores mest uforklarlige handlinger. "Det granskede liv. Om hvordan vi mister og finder os selv" destillerer over 50.000 timers samtale til ren psykologisk indsigt, men uden fagjargon.

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

Det er ikke kun de få, der kan være talentfulde. Talent er noget særligt, men man behøver hverken være Mozart, Picasso eller von Trier for at være talentfuld. Det er faktisk muligt for os alle at finde og udvikle vores egne og andres talenter.

I denne bog bider Claus Buhl sig fast i spørgsmålet om, hvordan man finder og fremmer et talent. Han søger hjælp hos verdens førende forskere for at få fat i den bedste viden, der er på området, og undersøger og interviewer virkelige talenter, som har fået succes - i jagten på de elementer i deres udvikling, der har været de afgørende. Claus Buhl vil finde ud af, om elementerne kan kopieres, så vi kan håndtere dem og bruge dem bevidst. For hvis de kan kopieres, så kan elementerne ikke alene fremme de fås talenter, men løfte talenterne frem hos os alle.

Med resultater fra aktuel forskning, med masser af eksempler og igennem en række nye interviews med bl.a. designeren Per Mollerup, filminstruktøren Kristian Levring, komponisten Anders Brødsgaard og grøn-marketing pioneren John Grant, fortæller Claus Buhl engagerende og inspirerende om betingelserne for at finde og udvikle et talent.

Læs også Claus Buhls artikel på Kforum om talent.

På en levende og tankevækkende måde skriver den prisbelønnede hjerneforsker Morten Kringelbach om, hvordan forskningen i nydelse og begær kan være nøglen til at forstå, hvordan hjernen er indrettet, og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. Kringelbach interesserer sig særligt for, hvordan manglen på nydelse har betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelse.

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed. Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser. Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv. Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever. Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter. Omtale af bogen 'Kapitlerne indeholder gode beskrivelser af elevers (sam-)arbejdsprocesser og fremstillinger, som ledsages af vedkommende refleksioner elevernes samarbejde, arbejdsformer og læringsudbytte. (...) For en tidligere dansklærer er kapitler som Kollaborative online skriveprocesser og Nye deltagelsesformer - et fagligt inklusionspotentiale særlig inspirerende at læse, og de giver idéer til fornyelse af skrivedidaktikken. I disse afsnit giver bogens forfattere konkrete bud på inddragelse af it-programmer (jeg kendte fx ikke inkle-writer), skriveopgaver (grenfortællinger) og analyseredskaber i forhold til elevernes deltagelsesgrad (elevdeltagelsesprofiler).' - Læsepædagogen

Alle har brug for at høre til og at være værdifulde deltagere i et fællesskab - ikke mindst børn. Under fællesskabets rammer udvikler barnet sig, det trives, vokser, udvikler viden og følelser og dannes som menneske. Denne bog om børns læring i fællesskaber tager fat i den viden, vi har om det nødvendige fællesskab, hvor sociale relationer børn imellem ikke kan erstattes af voksne, men netop kræver børn og deres forståelse af verden. Vi ved, hvor positiv betydning et dagtilbud af høj kvalitet har for alle børn. En af markørerne for kvaliteten er, at dagtilbuddene i de pædagogiske aktiviteter understøtter og bygger videre på børns fællesskaber med andre børn, så alle børn lærer, udvikler sig og bliver livsduelige. 'Det ved vi om - dagtilbud' er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.