Søgeresultater: 43

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne

Denne bog henvender sig først og fremmest til lærerstuderende, undervisere og forskere inden for uddannelsessektoren, men også til uddannelsesplanlæggere, skolepolitikere og andre, der interesserer sig for, hvordan historieundervisningen i folkeskolen har udviklet sig gennem tiden, set i lyset af samfundsudviklingen og den deraf følgende udvikling i den danske folkeskole.

Det er den ærlige og uhæmmede historie om at være transkønnet i Danmark, fortalt mere sørgeligt, spændende, sjovt og smukt end nogensinde før. Fra drengeårens første uskyldige par pigetrusser - til det uigenkaldeligt sidste farvel til mandigheden på en operationsstue i Thailand i 2013.

Folkeskolereform, læreruddannelsesreform, gymnasiereform og så videre. Det danske skole- og uddannelsessystem er under forvandling. Det samme er pædagogikken. I dag har vi spændt pædagogikken for konkurrencestatens vogn, og vores uddannelsessystem skal reformeres, så flest muligt kan bidrage til at sikre samfundets fortsatte vækst i en globaliseret verden. Konkurrenceevne er pædagogikkens slutmål, og ideerne om almendannelse og skolen for livet er i fare for at blive skyllet ud med badevandet. Konkurrencestatens pædagogik beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund og velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kultur, nationalitet og verdensborgerlighed. Vores børns uddannelse og opdragelse er på vej til at blive løsrevet fra det filosofiske og etiske grundlag, der siden 1700-tallet har kendetegnet pædagogikken. Bogen optegner den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkegaards kærlighedsbegreb et normativt alternativ til konkurrencestatens pædagogik.

I Digital projektdidaktik analyserer en række didaktiske forskere, hvordan lærere kan rammesætte projektforløb med it, så alle elever bliver passende udfordret. De ser også på, hvordan skoler kan understøtte en fælles udvikling af en inkluderende digital projektdidaktik. Bogen er blevet til på baggrund af et omfattende udviklings- og forskningsprojekt på otte frie grundskoler og tilbyder en ny forståelse af projektarbejde med få, men centrale projektkompetencer, hvor it er didaktisk integreret.

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

I 1939 blev Mette Fog Pedersen gift med Arne Fog Pedersen. Det blev begyndelsen på et langt og spændende højskoleliv, hvor parret først var lærere og senere forstandere på Rødding Højskole. Mette Fog Pedersen fortæller i "25 år på højskole" om tiden under besættelsen og efter befrielsen, om sin undervisning i boligindretning og håndarbejde og om den alvorlige muskelsygdom, myastenia gravis, der ramte hende, da hun var i begyndelsen af 50’erne, og lænkede hende til en hospitalsseng. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

“Skal vi shake hands ...?” lød det fra fi nans-minister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konfl ikt og beskriver den kultur-kamp, der udspillede sig. For folkeskole reformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Var lockouten af landets lærere og den efterføl-gende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?

"Rejsen mod Bente" er den dybt personlige fortælling om Bent Nimb, der i 1982 begiver sig ud på en livsændrende rejse.

Turen går mod Casablanca, hvor Nimb skal have foretaget en kønskorrigerende operation efter en årelang kamp fyldt med afslag på at få foretaget samme operation i Danmark. Derfor tager Nimb sagen i egen hånd og tager til udlandet for at få foretaget operationen illegalt - og for et skyhøjt beløb.

Bente Nimb er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut i 2001 med den personlige fortælling om sin kønsskifteoperation i bogen "Rejsen mod Bente". Hun har efterfølgende udgivet flere kriminalromaner med karakteren kriminalkommissær Martin Bjergmark og hans team i centrum.

Debatbog om undervisningen i den danske folkeskole, indeholdende en redegørelse for den danske folkeskoles opståen og udvikling set i forhold til de udgravninger, der fandt sted i starten af 1970’erne i Emdrup Mose og Vor Frue Mose.

Kaj Himmelstrup er født i 1927 i Skive, men opvokset på Nørrebro og Amager. Fik sin studentereksamen i 1945 og siden lærereksamen i 1949. Fik sin litterære debut som dramatiker i 1961 på Århus Teater. Er især kendt for sine skuespil, men har også skrevet blandt andet en redegørelse for den danske folkeskoles opståen.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.