Søgeresultater: 6

“Skal vi shake hands ...?” lød det fra fi nans-minister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konfl ikt og beskriver den kultur-kamp, der udspillede sig. For folkeskole reformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Var lockouten af landets lærere og den efterføl-gende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?

Den STORE biografi om kvinden bag Zahles skole i København. Det er fortællingen om den tidligt forældreløse Natalie Zahle (1827-1913), der som voksen blev familieoverhoved, skoleleder og bygherre, men som livet igennem var en urolig, søgende sjæl. Hun var kendt viden om og færdedes i meget forskellige og ofte indbyrdes stridende kredse med fortrolige, intime forhold til nogle få udvalgte mænd og kvinder.

På 50 år skabte Natalie Zahle et skoleimperium med nationale ambitioner. For første gang i Danmarkshistorien blev piger og kvinder her uddannet på lige fod med drenge og mænd - hendes værk skabte fundamentet for den tidlige kvindebevægelse. Bogen kaster nyt lys over hendes liv og værk på baggrund af samtidens kulturelle, politiske, dannelsesmæssige og kønspolitiske strømninger. "Historien om et mærkeligt og modsætningfyldt, ja, gådefuldt (magt)menneske." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.

I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtningebørn i de danske skoler. Emnet er ikke - som i dele af den politiske debat - hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole. I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psykologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis. Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende oplevelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skolepsykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.

Nathalie Zahle (1827-1913) skabte i midten af 1800-tallet et skoleimperium med det ene formål at uddanne piger og kvinder på lige fod med drenge og mænd. I anledning af Zahles skolers 150-års jubilæum har Birgitte Possing skrevet denne lille bog, der skildrer Zahles liv og gerning på baggrund af 1800-tallets kulturelle, (køns-)politiske og dannelsesmæssige ideer og strømninger. Illustreret.

Uddannelse er en vigtig nøgle til en god og sikker beskæftigelse på vore dages arbejdsmarked. Men på trods af et uddannelsessystem med gratis adgang og med gode økonomiske støttemuligheder under uddannelsen er det kun forholdsvis få ikke-vestlige indvandrere, der fuldfører en kompetencegivende uddannelse. Det vil hæmme fremtidens integration på arbejdsmarkedet og i samfundet.

I Indvandrerne og det danske uddannelsessystem analyserer en gruppe førende forskere, hvilke barrierer der forhindrer de unge i at drage nytte af de eksisterende uddannelsesmuligheder: Er det f.eks. manglende udbytte af deres tid i folkeskolen, diskrimination i uddannelsessystemet, manglende interesse og støtte fra deres forældres side eller de unges egne holdninger til uddannelse, der sætter grænser? Og kan det i det hele taget betale sig økonomisk for de unge indvandrere at tage en uddannelse?

Inden forskerne fremlægger deres analyser, giver bogen et overblik over den faktiske uddannelsessituation for gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.

Egon Clausen fortæller levende og medrivende om det pædagogiske tidsskrift og foreningen Unge Pædagoger, som han  selv var en del af i slutningen af 1960´erne. Unge Pædagoger fyldte i 2014 75 år og har altid haft skolen og læreren i centrum. De lærerstuderende, der grundlagde tidsskriftet, ønskede en modernisering af læreruddannelsen og var inspireret af de tanker om en reform af samfund og skole, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse.
Clausen begynder sin fortælling i 1940´erne, hvor Unge Pædagoger var et nyt tidsskrift, og med udgangspunkt i hvert årti bevæger han sig kronologisk frem i historien og får belyst den meget skiftende måde, læring og læreren er blevet opfattet og udført på bl.a. afhængig af skiftende regeringer. Bogen afsluttes med en kommentar til den nuværende skolereform.