Søgeresultater: 43

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

I 1939 blev Mette Fog Pedersen gift med Arne Fog Pedersen. Det blev begyndelsen på et langt og spændende højskoleliv, hvor parret først var lærere og senere forstandere på Rødding Højskole. Mette Fog Pedersen fortæller i "25 år på højskole" om tiden under besættelsen og efter befrielsen, om sin undervisning i boligindretning og håndarbejde og om den alvorlige muskelsygdom, myastenia gravis, der ramte hende, da hun var i begyndelsen af 50’erne, og lænkede hende til en hospitalsseng. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

“Skal vi shake hands ...?” lød det fra fi nans-minister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konfl ikt og beskriver den kultur-kamp, der udspillede sig. For folkeskole reformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Var lockouten af landets lærere og den efterføl-gende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?

"Rejsen mod Bente" er den dybt personlige fortælling om Bent Nimb, der i 1982 begiver sig ud på en livsændrende rejse.

Turen går mod Casablanca, hvor Nimb skal have foretaget en kønskorrigerende operation efter en årelang kamp fyldt med afslag på at få foretaget samme operation i Danmark. Derfor tager Nimb sagen i egen hånd og tager til udlandet for at få foretaget operationen illegalt - og for et skyhøjt beløb.

Bente Nimb er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut i 2001 med den personlige fortælling om sin kønsskifteoperation i bogen "Rejsen mod Bente". Hun har efterfølgende udgivet flere kriminalromaner med karakteren kriminalkommissær Martin Bjergmark og hans team i centrum.

Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik – så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv.

I denne bog giver fem erfarne fagfolk, der på hver deres måde arbejder med børn og unge med flygtningebaggrund, deres bidrag til debatten om modtagelse af flygtningebørn i de danske skoler. Emnet er ikke - som i dele af den politiske debat - hvorvidt Danmark skal tage imod flere eller færre flygtninge, eller hvad modtagelsen må koste. Derimod er der fokus på den viden, som fagfolk med erfaringer har om flygtningebørn, og på, hvordan man sikrer dem en god start i en dansk skole. I bogens fem kapitler formidles baggrundsviden om flygtningebørns situation, teoretisk indsigt i perspektiver på børnene og deres udviklingsmuligheder samt ikke mindst psykologiske og pædagogiske refleksioner over, hvordan opgaven bedst gribes an i praksis. Man kan spørge sig selv, om en sådan bog overhovedet er nødvendig, for er skolens aktører ikke allerede gearet til at håndtere opgaven med de nye flygtningefamilier og deres børn? Kapitlerne taler deres tydelige sprog: Der er behov for en særlig viden om, hvad flygtningesituationen betyder for børnenes trivsel og læringsmuligheder. Lærere og pædagoger skal have indsigt i, hvad erfaringer med flugt og traumatiserende oplevelser betyder, og hvordan man kan arbejde identitetsopbyggende, samtidig med at man håndterer de almindelige skoleopgaver. Bogen er således på én gang motiveret af behovet for den særlige viden, der ligger i modtagelsen af flygtningebørn i skolerne, og båret af et mere alment udviklingssyn på børn og af en bredere skoleforståelse. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, men også skoleledere, skolepsykologer og integrationsmedarbejdere vil have gavn af at læse denne bog.

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. Hvor står kampen om dannelsen? er en del af vidensserien MODERNE IDEER

Denne bog er en undersøgelse af højskolepædagogik i et dannelsesperspektiv. Den forsøger at forstå, hvad højskolen er, ved at se på højskolernes opgave og praksis, og den viser, hvordan højskolen som et pædagogisk sted danner rammen om et fælles pædagogisk liv, der bliver afgørende for, hvordan højskolernes dannelsesopgave forstås, og hvordan denne udfoldes i en pædagogisk praksis.

Nathalie Zahle (1827-1913) skabte i midten af 1800-tallet et skoleimperium med det ene formål at uddanne piger og kvinder på lige fod med drenge og mænd. I anledning af Zahles skolers 150-års jubilæum har Birgitte Possing skrevet denne lille bog, der skildrer Zahles liv og gerning på baggrund af 1800-tallets kulturelle, (køns-)politiske og dannelsesmæssige ideer og strømninger. Illustreret.

På baggrund af interviews med en række centrale aktører i de sidste 25 års danske skoleudvikling og international forskning giver denne bog et bud på, hvad vi skal gøre for at lykkes med skoleudvikling i Danmark – og hvad vi absolut ikke skal gøre.

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv. Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden. ”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.” Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer Om forfatteren Henning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013.