Søgeresultater: 14

Til himlen og tilbage er en opsigtsvækkende personlig beretning, der handler om lægen Eben Alexanders fantastiske nærdødsoplevelse, der vendte op og ned på hele hans livssyn. Som højtuddannet neurokirurg havde han altid været overbevist om, at nærdødsoplevelser måske nok føltes virkelige, men i realiteten var fantasi produceret af hjernen under ekstrem stress. Det var, indtil han selv oplevede det. Som 54-årig blev han syg med en alvorlig bakteriel meningitis, som bragte ham i dyb koma, hvor hjernen efterhånden stod helt af, og risikoen for omfattende hjerneskader var overhængende. Lægerne var ved at opgive at holde ham i live og gav ham minimale chancer for at overleve, da han pludselig slog øjnene op. Det at han kom sig er et mirakel, men det virkelige mirakel var de oplevelser, Eben Alexander havde under sin koma. Her oplevede han at rejse til en anden verden, møde et englelignende væsen, som førte ham til de dybeste sfærer af ikkemateriel væren, hvor han kommunikerede med universets guddommelige kilde. Eben Alexander er overbevist om, at døden ikke er enden på vores eksistens, og han har skrevet bogen for at formidle sit vigtige budskab.

NÅR MOR DØR er beretningen om otte kvinders tab af deres mor. Kvinderne fortæller om angst, sorg, smerte og af- magt. Om at få sagt de rigtige ting og om ikke at få sagt dem. Om at planlægge den bedste begravelse i verden for den kvinde, der betyder allermest. Om at forstå og tilgive, at hun ikke længere lever. Om at tilgive sig selv. Kvinderne er 15, 19, 26, 34, 42, 52, 59 og 74 år, da de mister deres mor. Deres fortællinger er individuelle, særlige og vidt forskellige, men de er også fælles. De svære ting er svære, uanset om man er 15 eller 74. Og mor vil altid mangle, også selvom man inderst inde godt kan se, at det er bedre for hende at få fred. Selv mange år efter kan en tanke, en duft, en sang, en samtale få tårerne frem i øjenkrogen, og savnet bliver pludseligt nærværende igen.

Jeg døde for at vågne op er en fantastisk personlig beretning om at svæve mellem liv og død og opleve at bevidstheden rækker langt ud over kroppens liv. Da den amerikanske læge Rajiv Parti fik en nærdødsoplevelse på operationsbordet, så han først sin egen operation oppe fra loftet og kunne høre, hvordan en af lægerne fyrede en vits af. Dernæst oplevede han, at blive modtaget af ærkeengle og sin afdøde far, der førte ham gennem helvedes kvaler og viste ham den onde cirkel af vold, som havde plaget hans familie i generationer. Det blev tydeligt for ham, at de vanskeligheder, han oplevede i dette liv, hang nøje sammen med tidligere liv. Men dette var ikke alt: Englene viste ham herefter himlen. De belærte ham om, hvordan spiritualitet og sundhed hænger sammen på et dybt plan – og de insisterede på, at han bragte denne visdom med sig tilbage til sit jordiske liv. Parti var klar over, at han var nødt til at omlægge sit liv radikalt for at gøre det. Før sin nærdødsoplevelse var han en velhavende mand med en videnskabelig uddannelse og en succesrig karriere som overlæge. Han havde været både kølig og uempatisk i sit arbejde – og streng og til tider voldelig over for sin søn under hans opvækst. Alt dette ændrede sig efter, at han så både himmel og helvede med egne øjne. Efter nærdødsoplevelsen vågnede han op som et nyt menneske. Han solgte sin luksusvilla, sagde farvel til sin karriere, åbnede en holistisk sundhedsklinik og ændrede forholdet til sin familie totalt. Bogen er fascinerende og gribende læsning og vidner om, at der er et liv efter dette.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. Det har de valgt at fortælle om i denne hjertevarme og tankevækkende bog om forholdet mellem mor og datter.
Det er naturens orden, at vores mødre dør, før vi selv gør, og derfor forventes vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme.
Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem.
Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med.
Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum. Hvordan afgør man, hvordan man elsker og ærer de mennesker, der er døde fra os? Må man som efterladt aktivt søge ny kærlighed, eller skal man vente på, at den selv finder én? Og hvad er egentlig børnenes bedste, når de har mistet en forælder, og den anden står tilbage i verden og skal tage hånd om sin egen og deres sorg? Frygt ikke – elsk kun er en bog om at turde følge sin intuition og forholde sig nysgerrigt til kroppens signaler. Om at melde klart ud, hvad man har brug for. Om at lære sig selv at kende gennem mødet med den anden. Og om hvad kærligheden kan give os, hvis vi tør give den lov.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

I september 2003 fødte jeg mit første barn, en dejlig dreng, ved akut kejsersnit på Herning sygehus. Læge og jordemoder gav ham straks topkarakterer og erklærede ham sund og rask. Han var en stor, velskabt dreng. Et halvt døgn senere blev han grålig og fik konstateret en alvorlig hjertefejl og blev derefter hurtigt overført til Skejby sygehus. Her blev han døbt og fik navnet Kasper. Denne bog er en oprigtig historie fra det virkelige liv. En bog om mine personlige oplevelser gennem et voldsomt sygdomsforløb og vores sorg over at miste et barn. Det er historien om, hvordan jeg taklede mit livs største udfordring, og hvor jeg fandt styrken, når det var sværest. Om forfatteren Gitte Guldberg (f. 1976) er født og opvokset i Sunds. Hun bor sammen med sin mand Brian og deres to børn.

I maj 2019 døde Thomas på 45 år af en knoglemarvskræft, der langsomt havde nedbrudt hans krop. Det tog tre år. Men kræften dræbte aldrig hans evne til at elske livet, udnytte sin krops potentiale og til altid at give kærligheden plads. Som Thomas skrev i sin tale til sin egen begravelse: "Jeg ønsker jer alle en dejlig dag – og et dejligt liv. Husk, at vi ikke gør livet op i de antal år, vi får i lotteriet, men i alle de ting, vi vælger at fylde det med." I månederne op til og i ugerne efter hans død skrev hans hustru Mette bogen Lev stærkt – dø smukt. Ved Thomas' død frygtede Mette at miste sit eget liv og ryge i en afgrund. Men virkeligheden var, at døden gav hende rå og levende kreative kræfter og en hidtil ukendt grundstyrke. Det er den energi, bogen er skrevet på. Det er en fortælling om et helt særligt menneskes sidste år på jorden. Om at gribe de særlige stunder med sine tre sønner. Om som familie at tage sorgen på forskud. Om at sørge og leve sammen som en helende proces. Det er en beretning om levet liv og døet død. Thomas var aktiv til det sidste i begge dele. Bogen handler om troen på det gode og på kærlighedens frisættende kraft. Og om hvordan man sammen kan tage styring over et liv i kaos, så man både før, under og efter døden kan finde mening og livslykke. Bogen viser, at man kan komme overens med det uafvendelige, mens den døende stadig er i verden.