Søgeresultater: 17

NÅR MOR DØR er beretningen om otte kvinders tab af deres mor. Kvinderne fortæller om angst, sorg, smerte og af- magt. Om at få sagt de rigtige ting og om ikke at få sagt dem. Om at planlægge den bedste begravelse i verden for den kvinde, der betyder allermest. Om at forstå og tilgive, at hun ikke længere lever. Om at tilgive sig selv. Kvinderne er 15, 19, 26, 34, 42, 52, 59 og 74 år, da de mister deres mor. Deres fortællinger er individuelle, særlige og vidt forskellige, men de er også fælles. De svære ting er svære, uanset om man er 15 eller 74. Og mor vil altid mangle, også selvom man inderst inde godt kan se, at det er bedre for hende at få fred. Selv mange år efter kan en tanke, en duft, en sang, en samtale få tårerne frem i øjenkrogen, og savnet bliver pludseligt nærværende igen.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John falder død om, ramt af et hjerteslag. Et år med magisk tænkning er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg". Dybest set håber hun på, at han vender tilbage, og det er denne irrationelle tankegang, der er magisk tænkning.

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. Det har de valgt at fortælle om i denne hjertevarme og tankevækkende bog om forholdet mellem mor og datter.
Det er naturens orden, at vores mødre dør, før vi selv gør, og derfor forventes vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme.
Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem.
Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med.
Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?

Forfatteren fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom og senere måtte sige farvel til moren.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

Hvor og hvordan finder man mod til igen at kaste sig ud i livet og kærligheden efter at have mistet sin ægtefælle?

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

I september 2003 fødte jeg mit første barn, en dejlig dreng, ved akut kejsersnit på Herning sygehus. Læge og jordemoder gav ham straks topkarakterer og erklærede ham sund og rask. Han var en stor, velskabt dreng. Et halvt døgn senere blev han grålig og fik konstateret en alvorlig hjertefejl og blev derefter hurtigt overført til Skejby sygehus. Her blev han døbt og fik navnet Kasper. Denne bog er en oprigtig historie fra det virkelige liv. En bog om mine personlige oplevelser gennem et voldsomt sygdomsforløb og vores sorg over at miste et barn. Det er historien om, hvordan jeg taklede mit livs største udfordring, og hvor jeg fandt styrken, når det var sværest. Om forfatteren Gitte Guldberg (f. 1976) er født og opvokset i Sunds. Hun bor sammen med sin mand Brian og deres to børn.

Hvordan ser livet ud, når ens ægtefælle pludselig dør? Karin Feit Almberg beretter i bogen om det første år uden Jørgen.

Ingenmandsland er ikke nogen selvhjælpsbog med konkrete anvisninger på hvordan man tackler livet med et sygt barn bearbejder sorgen og ´kommer videre´. Bogen handler om at leve med og i sorgen om at leve med det sværeste man kan komme ud for her i livet at miste sit barn. »Ingenmandsland er mit vidnesbyrd om den tilstand som jeg både fysisk og psykisk kom i da min datter blev indlagt og som jeg på sin vis stadig befinder mig i efter tabet. Ingen ord ikke tusinder af tårer ikke et skrig kan råbes så højt at det bare tilnærmelsesvis beskriver den smerte vi er i os der har mistet. Mit ønske med bogen er at videregive mine dyrekøbte erfaringer. Dels til det professionelle personale på hospitaler dels til de psykologer og terapeuter jeg har mødt på min vej og dels til alle de mennesker der er tæt på nogen der mister et menneske der står dem nær.« - Anna Kløvedal i bogens forord