Søgeresultater: 17

En dag befinder Frederik Dirks Gottlieb sig i sin fars gamle sommerhus. Han er taget derop, fordi faren er død, og midt i alt flytterodet finder han nogle gamle kasser med farens efterladte papirer og bunker af ufo-blade. Uden at vide det, er det begyndelsen til en ny og vild drejning i Frederiks liv.

Kasserne gemmer nemlig på hemmeligheder om ufoer, Frederik ikke kendte til. Nu begynder han en intensiv jagt efter svar på, hvem faren var, og før han aner det, har han kilder i røret fra Pentagon. Hvad er det, faren vidste? Holder nogen noget hemmeligt for os?

Ufo-mysteriet er en virkelig fortælling om mystik og dybe hemmeligheder. Det er en historie om mennesker, der hele deres liv er blevet hånet for at have troet på liv i rummet, men som endelig får oprejsning.

Mens Frederik Dirks Gottlieb søger efter svar, tager han læserne med gennem ufoernes historie og fortæller om de folk, der gennem tusindvis af år har søgt svar på spørgsmålet over alle spørgsmål: Er vi alene?  

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

Fra hun var helt lille, vidste Helen Macdonald, at hun ville være falkoner, når hun blev stor. Hun lærte alt, hvad der var at lære om at træne falke og læste hele den klassiske litteratur om emnet – inklusiv T.H. Whites mesterværk ’Spurvehøgen’, som skildrer forfatterens kamp med at træne en høg som en åndelig kamp.
Da Helen Macdonalds far pludselig dør, rammes hun af en lammende sorg. Hun bliver besat af tanken om at træne sin egen duehøg. På en øde kaj i Skotland køber hun Mabel og bringer hende med sig hjem til Cambridge. Hun fylder fryseren med mad til høgen og isolerer sig så fuldstændigt for at koncentrere sig om det tålmodighedskrævende og mærkværdige arbejde med at tæmme og træne et vildt dyr.
H for høg er både en fascinerende beskrivelse af relationen mellem menneske og vildt dyr og en hudløst ærlig skildring af sorg. Macdonald bevæger sig ad kringlede omveje rundt omkring hele spektret fra depression, forholdet mellem menneske og natur, død og grusomhed som en uadskillelig del af tilværelsen og til ensomheden som et grundvilkår, ingen undslipper.

Forfatter og psykolog Hanne Frøyr oplevede sit livs største mareridt, da hendes voksne datter

begik selvmord, men det viste sig, at den tragiske begivenhed også kom til at åbne for en ny

forståelse af den menneskelige tilværelse, af livet og af døden.

 Om mørke og om lys er en åbenhjertig og personlig fortælling, som tager fat på livets

aller største spørgsmål. Bogen beskriver de oplevelser, som forfatteren havde af at være i

kontakt med sin datter i tiden efter hendes død og er et personligt bud på, hvordan man som

nærmeste pårørende kan håndtere tabet af dem, der står ens hjerte nærmest.

Bogen er samtidig en indtrængende opfordring til at bryde med tabuet omkring de

hundredvis af danskere, som hvert år tager deres eget liv og den fortæller, hvorfor selvmord aldrig er løsningen på livets problemer.

Forfatteren fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom og senere måtte sige farvel til moren.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Bertill Nordahls søn Sebastian gjorde selvmord i en alder af 32 år. Denne bog beskriver de første 9 måneder af Bertill Nordahls sorgarbejde som far. Vi citerer fra bogens forord: ”Hvorfor skrive en bog som denne – om et selvmord, er det ikke for privat og personligt? Jo, det er det, og jeg ville aldrig have skrevet en bog som denne, hvis ikke min søn havde gjort selvmord i en alder af 32 år. Denne bog består af mine følelser, overvejelser, refleksioner og tanker efter min søns selvmord. Rent praktisk strækker bogen sig indholdsmæssigt fra den dag Sebastian døde til ni måneder efter. For mig er det at skrive en måde at henvende mig til min søn på, og som du vil erfare, så henvender jeg mig til ham i du-form. For mig er det en central del af min sorgproces og mit sorgarbejde at henvende mig til min søn på denne måde. Samtidig er bogen også blevet til et portræt af min søn. Set fra en fars perspektiv. Og vel også et indirekte portræt af mig selv. Som far. Samt en beskrivelse af en far-søn relation.Jeg håber, at bogen kan bruges i en privat og personlig sammenhæng, i en sorggruppe eller terapeutisk sammenhæng, eller i en undervisningsmæssig sammenhæng.”

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum. Hvordan afgør man, hvordan man elsker og ærer de mennesker, der er døde fra os? Må man som efterladt aktivt søge ny kærlighed, eller skal man vente på, at den selv finder én? Og hvad er egentlig børnenes bedste, når de har mistet en forælder, og den anden står tilbage i verden og skal tage hånd om sin egen og deres sorg? Frygt ikke – elsk kun er en bog om at turde følge sin intuition og forholde sig nysgerrigt til kroppens signaler. Om at melde klart ud, hvad man har brug for. Om at lære sig selv at kende gennem mødet med den anden. Og om hvad kærligheden kan give os, hvis vi tør give den lov.

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

”Jeg vil ikke have, at du skal dø, far. Du må ikke dø!” På sofaen ligger Sally og græder sammen med Jan. ”Det vil jeg heller ikke, skat. Jeg vil ikke dø.” Kirsten er lykkeligt gift og mor til to, da hendes mand får diagnosen ALS. De skal fortælle Vigga og Sally på 9 og 11 år, at deres far skal dø. Som mor, hustru og nærmeste pårørende bliver det Kirstens allervigtigste opgave at passe på børnene igennem Jans sygdomsforløb. Fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skal dø. Men samtidig skal hun beskytte dem mest muligt og fastholde deres barndom og troen på, at livet er godt – også når det ikke er det. NÅR FAR SKAL DØ tager læseren med fra den barske besked til den første periode efter dødsfaldet. Kirsten Wallentin Damgaard fortæller sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. Hvordan fortæller du dine børn, at far skal dø? Hvordan samarbejder du med børnenes skole? Og hvad kan andre rundt om dig gøre for at hjælpe og støtte i en svær tid? Bogen er især relevant for dig, der selv har børn, som oplever alvorlig sygdom eller død tæt på. Den er også relevant for dig, der er god ven til en familie, som er ramt af sygdom, eller dig, der måske ikke er så tæt på, men som alligevel gerne vil hjælpe.

I september 2003 fødte jeg mit første barn, en dejlig dreng, ved akut kejsersnit på Herning sygehus. Læge og jordemoder gav ham straks topkarakterer og erklærede ham sund og rask. Han var en stor, velskabt dreng. Et halvt døgn senere blev han grålig og fik konstateret en alvorlig hjertefejl og blev derefter hurtigt overført til Skejby sygehus. Her blev han døbt og fik navnet Kasper. Denne bog er en oprigtig historie fra det virkelige liv. En bog om mine personlige oplevelser gennem et voldsomt sygdomsforløb og vores sorg over at miste et barn. Det er historien om, hvordan jeg taklede mit livs største udfordring, og hvor jeg fandt styrken, når det var sværest. Om forfatteren Gitte Guldberg (f. 1976) er født og opvokset i Sunds. Hun bor sammen med sin mand Brian og deres to børn.

Hvordan ser livet ud, når ens ægtefælle pludselig dør? Karin Feit Almberg beretter i bogen om det første år uden Jørgen.