Søgeresultater: 9

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

I denne publikation sætter Thomas Nordahl fokus på, at det er lærerens ansvar at lede klasser og undervisningsforløb på en hensigtsmæssig måde, som giver eleverne et godt læringsudbytte. Lærere, som formår dette, fremstår som tydelige voksne, der samtidig er interesserede i og har et nært og godt forhold til eleverne, så de oplever at blive holdt af og anerkendt. Sådanne lærere motiverer eleverne til en arbejdsindsats, holder ro og skaber forudsigelighed i undervisningen, er engagerede og støttende for eleverne, og der er for eleverne ingen tvivl om, hvem der har ansvar eller bestemmer.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.

Dette hæfte er bygget op omkring seks nøglespørgsmål vedrørende læseproblemer: 1. Hvor udbredte er læseproblemer? 2. Hvordan kan man iagttage og indhente information om læseproblemer? 3. Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe læseproblemer? 4. Hvordan kan man organisere undervisningen? 5. Hvordan kan man indrette skolens læringsmiljø? 6. Hvordan kan man evaluere undervisningen og elevernes læringsudbytte? Med de seks spørgsmål fungerer hæftet som inspirationsmateriale i forbindelse med analyse af pædagogisk praksis og skolens læringsmiljø. Fokus er dermed på læseproblemer i et socialt eller systemisk perspektiv - og ikke på læseproblemer som et individuelt problem.