Søgeresultater: 25

Eleverne i skolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan er man en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, at autoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeret stilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordan denne autoritet kan udvikles og vedligeholdes.

I vores samfund deles mennesket traditionelt op i to grupper, henholdsvis mænd og kvinder. Denne binære kønsforståelse udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Temanummeret belyser begreberne køn og identitet i et skoleperspektiv.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Selvom mange ønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært at afgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolen står i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder og begrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen.

I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Det er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

I denne udgivelse er der fokus på elevernes deltagelsesmuligheder og på det konkrete læringsmiljø, de skal trives i fagligt og socialt. Hvordan kan skolen som fællesskab sikre den enkelte elevs faglige og sociale trivsel? Hvordan kan vi som skole undgå, at børn ekskluderes fra skolens læringsmiljø?

I den offentlige debat fremstilles faglighed og dannelse ofte som modsætninger. Bogen viser, hvordan faglighed og dannelse er bundet tæt sammen – både i skolens fag og i læreruddannelsen. Artiklerne belyser temaet – ud fra almen pædagogiske vinkler og ud fra centrale fag i skolen.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis mere digitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrer også didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling: Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til den digitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

I et tidssvarende lærerarbejde og i et godt læringsmiljø i skolen er der stor opmærksomhed på de deltagendes refleksive kompetencer. Nummeret indkredser begrebet ’refleksion’ i et sociologisk, et psykologisk og et didaktisk perspektiv.