Søgeresultater: 15

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016

En god tale- og skriftsproglig forståelse er indgangen til alle typer teoretisk læring, ikke mindst når man skal lære at regne. Talord, cifre og mange af matematikkens grundlæggende begreber, som ”mere”, ”mindre” og ”lig med”, kommer hurtigt på plads hos elever med normale sproglige færdigheder. Visse dele af matematikken, som multiplikationstabellen, er for de fleste elever en ren sproglig øvelse på samme måde som at lære Europas hovedstæder, eller hvad farverne hedder på engelsk eller spansk. Børn med forsinket sprogudvikling kan derfor af sproglige årsager vække bekymring med hensyn til den grundlæggende matematik. De har brug for flere forklaringer, flere gentagelser og en undervisning med et visuelt og konkret indhold. Denne fagpjece er en kort introduktion til dyskalkuli med svar på nogle vigtige spørgsmål; • Hvad er dyskalkuli? • Hvor adskiller dyskalkuli sig fra andre matematikvanskeligheder? • Hvordan finder man ud af, at der er tale om dyskalkuli? • Hvad kan skolen gøre for at hjælpe elever med denne diagnose? Bogen henvender sig til lærere og forældre til børn med vanskeligheder i matematik

Rådmandsgades Skole ligger på ydre Nørrebro, et af Københavns mest belastede kvarterer. Her har i dag over 60 procent af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, heriblandt ghettodannelsen Mjølnerparken med landets højeste koncentration af flygtninge og indvandrere. I dag er 79 procent af skolens elever tosprogede.

For Lise W. Egholm, skolens leder igennem de sidste elleve år og en af tidens mest markante profiler i den danske skoledebat, er hver eneste dag et kulturmøde mellem mange forskellige normer, religioner og måder at omgås på. Og dermed også en konstant udfordring til en lærerstand, hvoraf mange er uddannede til og har været vant til at arbejde i en helt anden slags skole.

Alligevel er det øjebliks- og fremtidsbillede fra den danske folkeskoles frontlinje, som Lise W. Egholm tegner i sin bog, alt andet end en klagesang. I stedet er det en beretning om, hvordan kulturmødet kan lykkes, hvis man er villig til at investere lige dele engagement, hårdt arbejde og respekt for fremmede værdier, samtidig med at man står fast på sine egne og tør stille krav. Og bevarer troen på de børn, det hele handler om.

"Det levende barn" er en vejledningsbog til både forældre og undervisere, der giver et bud på, hvordan man opnår den bedste undervisning af barnet. For at sikre barnet dets optimale læring, er det nødvendigt at have en forståelse af, hvordan forskellige børn lærer bedst, og det er netop dette, som bogen har til sigte. Grundbogen behandler blandt andet emner såsom 'to forskellige undervisningsmetoder' og 'rytme og krop, gråd og akrobatik'.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Har du lektier, der skal laves?” ”Engelsk. Det sædvanlige. Tekst og gloser.” Et helt almindeligt svar på et helt almindeligt spørgsmål. Men for den elev, der har læse- og skrivevanskeligheder, kan lektier i engelsk føles uoverkommelige. Elever med læse- og skrivevanskeligheder har svært ved at knække den engelske læsekode på egen hånd. Når de ikke får hjælp, risikerer de at blive udsat for det ene nederlag efter det andet, især når tekstmængden øges og kravene til læse- og skrivekompetencen vokser. Der er brug for en indsats på engelskområdet, så disse elever har mulighed for at få en god uddannelse. Denne fagpjece har ikke hurtige og enkle løsninger, men bidrager med inspiration til engelskundervisningen. Der er mange muligheder for at hjælpe elever med læse- og skrivevanskeligheder, og pjecen sætter fokus på nogle af de muligheder, læreren har. Afgangskarakteren i engelsk er en nøgle, som enten kan åbne eller lukke døre til videregående uddannelser og studier. Der er brug for langsigtede, holdbare løsninger, så elever med læse- og skrivevanskeligheder kan få en ligeværdig mulighed for at lære engelsk i skolen.

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl?

Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.

Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

"Et menneske må kunne trække vejret frit" er en håndbog for både lærere og forældre. Det er en introduktion til en alternativ undervisningsform, hvor barnet og undervisningen er i centrum baseret på område/tema og arbejdsmåder, der er relevante for både det faglige og det personlige (for eleven selv), som et alternativ til den fagdelte undervisning.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

»Det er som om der er tivoli i min hjerne hele tiden.« Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? For at få diagnosen skal man have betydeligt større vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og evne til at regulere sit eget aktivitetsniveau end andre på samme udviklingsniveau. Vanskelighederne skal have fundet sted i længere tid og skal være tydelige i flere miljøer f.eks både i hjemmet og i skolen. Denne bog behandler emnet på en konkret og enkel måde. Der er idéer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemer, der kan opstå. Der er ingen enkle løsninger, som fungerer for alle, men der er en masse gode forslag og idéer, som kan være en stor hjælp for mange. Både arbejdslivet og skolen har forandret sig meget gennem de seneste årtier, med øgede krav til fleksibilitet og evne til at organisere sig. For at et barn eller ung med ADHD skal kunne klare sig så godt som muligt i dette system, skal de have hjælp med de strategier, som alle andre selv ville udvikle. Mange børn og unge med ADHD præsterer ikke på niveau med det, de kan. Det er ikke nødvendigvis materialets sværhedsgrad, som er problemet, men snarere at komme i gang med opgaverne. Børn og unge med ADHD kan ikke fremtvinge motivation, så præstationerne kan variere fra opgave til opgave, emne til emne eller lærer til lærer. En nyttig lille håndbog til forældre og lærere. Den kommer omkring mange sider af ADHD som f.eks viljestyrede funktioner, manglende tidsfornemmelse, faste rutiner, arbejdshukommelse, selvkontrol, positiv opmærksomhed, planlægning og koordinering. 1. udgave 2014 Forfatter(e): Gunilla Carlsson Kendall, dansk udgave af Line Thuesen

Ordblindhed – en håndbog til forældre Denne håndbog er til forældre til ordblinde børn, forældre, der er bekymrede for deres barns læseudvikling og til fagfolk, der har lyst til at læse med. Håndbogen formidler gode forslag og idéer, så børn med ordblindhed møder forståelse og bliver stillet over for realistiske krav og forventninger. Håndbogen er skrevet af centerleder ved Dansk Videncenter for Ordblindhed, Birgit Dilling Jandorf og tidligere skoleleder ved Ordblindeinstituttet i Ballerup, Karl-Åge Andreasen, med et forord af Christine Antorini. Formålet med bogen er at formidle viden om ordblindhed og undervisning af ordblinde børn, så læseren får bedre redskaber til at hjælpe ordblinde børn. Alt for mange børn med ordblindhed går igennem et skoleforløb uden den fornødne støtte til at klare de mange udfordringer, realistiske krav og forventninger, som er forudsætningen for, at de kan udvikle sig og lære i skolen. Bogen kommer omkring mange områder: Hvad er ordblindhed? Betydningen af tidlig indsats, skoleforløb og specialundervisning, forløbet af den normale læse- og staveudvikling, og hvordan man undgår, at lektier bliver en plage. Desuden er der oplysninger om ungdomsuddannelser og svar på mange stillede spørgsmål omkring ordblindhed

Forfatter Henning Fonsmark har med bogen "Kampen mod kundskaber" skrevet et personligt og kritisk essay om det danske skolesystem ud fra spørgsmålet om, hvorvidt skolesystemet lider under en kvalitetskrise.



Dette spørgsmål søger Fonsmark at besvare ved at kigge på blandt andet debatten om de danske skoler, kulturen, politikken og idealismen. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Hvad er "det gode liv", og hvordan opnår man det? Ud fra hvordan samfundet er skruet sammen, skulle man tro, at "det gode liv" opnås ved at arbejde så meget som muligt på bekostning af familieliv, fritidsinteresser og alt, hvad der ikke hører til på arbejdspladsen. Men kan det virkelig passe? Forfatter og debattør Bente Schwartz argumenterer for, at det gode liv i høj grad omfatter det, der bliver nedprioriteret til fordel for arbejdet, og at der trænger til at ske en forandring, for at der kan blive plads til livet uden for arbejdsmarkedet.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.