Søgeresultater: 32

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole.

"Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.

Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn – og især unge- mistrives. Temanummeret introducerer til begrebet ’trivsel’ og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.

Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Det er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag

Alle 200 skoledage tæller, og fravær medfører både mistet læring og manglende fællesskab. Skolens fraværende børn - årsager og indsatser er en håndsrækning til at forstå årsagerne til og at strukturere indsatserne for at nedbringe fraværet i skolen. Målet er, at de fraværende børn atter skal blive en del af skolens fællesskaber - og dermed lykkes bedre i livet. Bogen er skrevet af både praktikere og forskere, hvilket giver flere forskellige perspektiver på fravær i et helhedsorienteret perspektiv, hvor både forvaltning, skole og team spiller en vigtig rolle. Skribenterne giver blandt andet bud på, hvordan den enkelte skole skal forholde sig, når eleverne viser tegn på angst, kedsomhed eller manglende tilhørsforhold og trivsel. Og de giver indsigt i typer af fravær, forebyggelse samt målrettet intervention og intensive, fokuserede tiltag. Skolens fraværende børn - årsager og indsatser præsenterer blandt andet resultaterne fra en ny undersøgelse af karakteristika ved børn med bekymrende skolefravær, og hvad man kan gøre for at identificere disse børn og sætte ind. Bogen behandler endvidere emner som mobning, skolevægring, behandlingsprogrammer i praksis, angst, og nødvendigheden af at arbejde struktureret på tværs af faggrupper. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, inklusionsvejledere, AKT-team og PPR-psykologer. Omtale af bogen 'Hvad kan der gøres for, at et barn med bekymrende skolefravær igen kan blive en del af skolens fællesskab og dermed blive bedre til at lykkes med livet? Ja, det gives der forskellige bud på - alt efter hvilken problematik vi har oppe at vende i det enkelte kapitel. Der er ingen lette løsninger, og det er bestemt bogens fordel. Vi bliver som læsere taget alvorligt, og alt bliver forklaret på eksemplarisk vis. Det er så godt, at jeg tænker, at dette er en bog, der bør være pensum på læreruddannelsen (?) Og hvad kan jeg mere sige på så lidt plads? Læs den, læs den, læs den!' - Heidi Friborg Christophersen i Folkeskolen 'Har din skole også ?pludselig? opdaget at nogle elever har for meget fravær og der er elever der slet ikke kommer i skole? Har I også realiseret, at det ikke er til at skjule længere, og at noget må gøres? Så er her bogen med den sidste viden skrevet af de bedste videnspersoner på feltet. Køb bogen, start en studiekreds med bogen som fyrtårn og stå me­get bedre rustet til at gøre noget. Det er nu, I skal starte!' -Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab. Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne.

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. Terje Overland Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Denne bog formidler viden om dysleksi, motivation og robusthed og giver bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene både i skolen og i hjemmet. Det er barnets perspektiv, der er i fokus.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.