Søgeresultater: 25

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn – og især unge- mistrives. Temanummeret introducerer til begrebet ’trivsel’ og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.

Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag

Innovation, kreativitet og entreprenørskab er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden. Dette temanummer vil vise, hvordan man kan arbejde med og forstå innovation i skolen.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Hvordan skaber vi en folkeskole, hvor også drengene bevarer glæden ved at gå i skole? Det er en af skolens største udfordringer. På baggrund af egne undervisningserfaringer og den nyeste forskning på området, kommer Ulla Sjørup med konkrete bud på, hvordan drengene kan nås i den daglige undervisning.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

På trods af at danske børn generelt er glade for at gå i skole, er der stadig en del af dem, der oplever nederlag, fremmedhed og mangel på trivsel og udviklingsmuligheder. Den danske skole er nemlig stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt, og derfor har skolen tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, der har deres interesserer og styrker i det håndværksmæssige. Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever formidler en pædagogik, der imødekommer de praktisk orienterede elever. Denne bog bygger på erfaringer fra to skoler, Bavnebakkeskolen i Støvring, der er en almindelig folkeskole, og UNGAUC, der er en del af Aalborg Ungdomsskole. Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisning tilpasset de praktisk orienterede unge, og de to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

Hvordan skal fremtidens voksne dannes – og hvorfor? I ethvert forhold, hvor nogen mener at kunne definere for andre, hvad de skal lære og hvorfor, er der etik på spil. Enhver tid og ethvert samfund må derfor spørge sig selv, hvorfor det sender sine børn i skole, og hvad der skal komme ud af det. I bogen undersøges de etiske implikationer ved skole og undervisning på både et institutionelt, et mellemmenneskeligt (lærer-elev, lærer-forældre) og et personligt (den enkelte elevs udvikling) niveau. Desuden indeholder bogen en undersøgelse af de etiske forhold, der er forbundet med de valg af det faglige indhold, som træffes på et politisk niveau, men virkeliggøres på den enkelte skole og i forhold til den enkelte elev. Bogen kommer ikke med løsningen på den perfekte skole, men peger både på de grundlæggende etiske problemstillinger, der til enhver tid gør sig gældende, når ”nogen” gennem magt forsøger at definere for andre, hvad de skal vide/ kunne, og i hvilken retning de skal udvikle sig, samt på en række af de aktuelle etiske problemstillinger i forbindelse med, at folkeskolen nu igen er til debat: Er dannelsesbegrebet i dag udskiftet med et kompetencebegreb – og hvad betyder det for vores livs- og samfundsforståelse?