Søgeresultater: 2

Modersmålsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pædagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmålsundervisning skal fremover være et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foråret 2002 fra centralt hold. Følgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af økonomiske grunde - bestemte sig for ikke længere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog også udmeldt, at regeringen ville støtte en indsats inden for modersmålsundervisningen i førskolealderen med ét år. De analyser, der gennemføres i denne bog, hvor der også sammenlignes med Sverige, peger på, at der er en række områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lægger dermed op til debat om en ændret indsats.

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl?

Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.

Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.