Søgeresultater: 1115

DIT KOMPETENTE BARN henvender sig til alle voksne, som er optaget af at opbygge sunde og frugtbare relationer til børn og unge. Bag titlen til Jesper Juuls bestseller ligger betragtningen om, at børnene fra fødslen er kompetente sociale væsener, som forældrene snarere skal støtte i deres udvikling frem for at opdrage og ændre på. Forholdet mellem børn og voksne skal bygge på en ligeværdig relation, hvor begge parters personlige integritet respekteres og tages alvorligt.

Da bogen udkom første gang i 1995, var den et opgør med fortidens forestillinger og praksis inden for børneopdragelse og pædagogik. Sidenhen har bogen inspireret flere end 140.000 danske forældre og er oversat til ni sprog.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt - også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogen Inde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

”Ingen læring kan slå læring i fællesskab. Børn skal gå i den lokale folkeskole, de skal ikke transporteres væk til andre skoler eller sendes ud af klasserne til specialundervisning. Hvis den danske folkeskole ikke kan rumme børnene, er det folkeskolen, der er noget galt med.”Rani Hørlyck er leder af en folkeskole, hvor 96 procent af eleverne er tosprogede. Med en tro på, at alle børn og deres forældre ønsker at være en del af fællesskabet, har Rani og hendes medarbejdere skabt en folkeskole for alle. Her er det lykkedes at få samtlige forældre til at møde op på skolen fire gange om året. Forældre har taget initiativ til en lektiecafé. Og elevernes karaktergennemsnit ved afgangseksamen er næsten fordoblet.

Et menneske, der er tæt på at dø, kan opleve at træde ind i en grænsetilstand mellem liv og død. I den grænsetilstand får mennesket en helt ny slags erfaringer i en virkelighed, der er anderledes end den, vi kender til. Dette kaldes en nærdødsoplevelse. Da Siri Agnes Karlsen i 2017 vågnede af koma efter et pludseligt sygdomsudbrud, var det med en klar og stærk erindring om en oplevelse, der helt overskred alt, hvad hun kendte til. Det var ikke en drøm, men en oplevelse i en anden virkelighed. En nærdødsoplevelse. Alle, der har haft en nærdødsoplevelse, udtrykker, at de ikke kan leve videre som før; verden er forandret på godt og ondt. Denne bog handler om, hvad en nærdødsoplevelse er, og hvordan man integrerer den i sit liv. Siri Agnes Karlsen giver et enestående indblik i fænomenet ved at skildre sine egne og andre nærdødsopleveres erfaringer samt vestlig nærdødsforskning, kombineret med viden fra bl.a. hjerneforskning, kvantefysik, psykologi og teologi. Som hun skriver i bogen: ”Vi kender ikke døden. Men vi har åbenbart adgang til et nøglehul.”

Hvordan tilrettelægger vi som undervisere et læringsmiljø, hvor konstruktion med digitale teknologier sættes i spil, så eleverne bevæger sig fra at være passive konsumenter af teknologi til at kunne anvende den kreativt, kritisk og problemløsende? Og hvordan gør vi det, samtidig med at vi gennemfører en undervisning, der har fokus på opnåelse af faglige mål? Det gives der konkrete eksempler på i antologien Lærer under designprocesser. Forfatterne har arbejdet med FabLab@SCHOOLdk-projektet enten som lærere, FabLab-ledere, konsulenter, koordinatorer, skoleledere eller undervisere ved læreruddannelsen. I kapitlerne sætter de ord på, hvad de har lært af forløbet, de giver deres overvejelser over betydningen af designtilgangen i undervisning videre, og som læser kommer man derved helt tæt på underviserrollen i et læringsmiljø præget af design og teknologi. Bogen består af tre dele: 1. Designprocessen i undervisningen 2. Teknologi og læringsmiljøer i skolen 3. Kulturforandringer i skolen og på professionsuddannelserne Den første del følger faserne i designcirklen, den anden del tager et metaperspektiv på opbygningen af læringsmiljøer i skolen, og den tredje ser fremad på perspektiverne for de mulige kulturforandringer i morgendagens skole. Titlen - 'Lærer under designprocesser' - rummer en tvetydighed, nemlig at man både udvikler lærerrollen og læringssituationen, når man arbejder med designprocesser og konstruktion med digitale teknologier. Derfor bidrager bogens kapitler også med overvejelser over de ændringer i adfærd hos lærer og elever, som læringsmiljøet lægger op til, og som hermed udfordrer den gældende undervisningspraksis. Omtale af bogen 'Det er en interessant udgivelse for undervisere, som ønsker at udfordre deres undervisningspraksis. Skolen er i evig forandring og udvikling, hvilket denne udgivelse er et tydeligt eksempel på.' - Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter Bidragyderne har formået at skabe et helstøbt koncept, hvor de forskellige indlæg er afstemt og bygger oven på hinanden. (…) Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du ønsker at arbejde med at stilladsere designprocesser, hvor den lærende er i centrum. - Af Kristian Nøhr Jensen i Folkeskolen

Denne bog viser, at den bedste vej til at udvikle skoler og undervisning er at foretage et perspektivskifte hen imod mere og bedre pædagogisk ledelse, hvor blikket er rettet mod elevers læring i alle hjørner af organisationen. Bogen vil bidrage til at kvalificere dit pædagogiske ledelsesarbejde og udvide det repertoire, du som leder har at trække på i dit daglige arbejde. Den fremlægger den omfattende forskning på området - bragt ned til et overskueligt omfang. Samtidig bringer den beskrivelser af konkrete erfaringer med pædagogisk ledelse i praksis fra danske ungdomsuddannelser for at give dig indsigt i andres dilemmaer, udfordringer og bud på løsningsmuligheder. Bogens primære målgruppe er de mellemledere, der har mange opgaver tæt på lærerne og undervisningen, det vil sige uddannelsesledere, pædagogiske ledere, pædagogiske chefer, vicerektorer, kursusledere, pædagogiske konsulenter mv. Om serien Serien 'Unge i udvikling' præsenterer udgivelser, der sætter spot på unges trivsel, mentale sundhed, udvikling og læring. For at kunne lære og være i fællesskab med andre kræver det, at man trives og er i en god udvikling. Derfor er det vigtigt, at de undervisere, ledere og andre fagpersoner, som hver dag har medansvar for unges liv og læring, er relationskompetente og fagligt stærke. Kun ved hjælp af tydelige og omsorgsfulde voksne, der er didaktisk velfunderede og formår at skabe faglig mening i de unges liv. Serien henvender sig til ledere og undervisere på alle ungdomsuddannelser samt andre fagpersoner, der arbejder med unge i det daglige.

Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.

Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.

Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

Spirituel- og personlig udvikling. Gitte Sparsø var et barn med psykiske evner og har valgt, at beskrive en del af sin egen livshistorie for derigennem at kunne skabe en større forståelse for børn og den åndelige verden. Det at sanse en anden verden er et talent, ganske som andre talenter. Det er tankevækkende, at gennem generationer har man betragtet paranormale oplevelser, klarsyn, klarhørelse og klarfølelse som symptomer på mentale forstyrrelser eller personlighedsspaltning. Kun ved videndeling kvæler vi den magt tabuer har. Hyppigt når vi har modtaget den fornødne viden og indsigt er vi ikke længere så frygtsomme. Som Platon sagde : ”Forstanden breder sig langsomt, men bare den breder sig”. Som et kuriosum har Gitte Sparsø endvidere beskrevet, hvorledes hun i sit voksne liv, professionelt, anvender sine psykiske evner, og spirituelle indsigt, til bl.a. undervisning af erhvervsledere i spirituel og intuitiv ledelse.

Sigurd Næsgaard var Danmarks første psykoterapeut og det frigjorte menneskes talerør – Psykolog Finn Korsaa tegner her et portræt af den oversete kulturpersonlighed Sigurd Næsgaard blev født på en gård i Han Herred som den næstyngste i en børneflok på ni, endnu før det elektriske lys blev opfundet. Han etablerede sig som Danmarks første professionelle psykoterapeut i 1928 og blev åndelig vejleder for en hel generation af billedkunstnere, forfattere og musikere. Men han mødte stor modstand fra både fagfæller og en lægestand, der blev udfordret på deres helbredelsesmonopol. I slutningen af sit liv fik Næsgaard folkets hyldest ved et fakkeltog, da flere hundrede mennesker i København gik fra universitetet til hans bopæl i Upsalagade. Han døde 73 år gammel - samme år, som den første sputnik blev sendt i kredsløb om jorden - og efterlod sig dybe spor i dansk åndsliv samt en omfattende litterær produktion. ”Næsgaard er en af de største kulturpersonligheder, vi har haft i Danmark,” sagde kunstneren Jørgen Nash. ”Han var det frigjorte menneskes talerør og overgik langt Poul Henningsen. Det var de gamle kommunister og kulturradikale, der fik gjort Næsgaard umulig i Danmark.” Psykolog Finn Korsaa tegner et portræt af manden, der bragte psykoanalysen til Danmark og beretter samtidig om de filosofiske strømninger, der prægede den første halvdel af det tyvende århundrede.

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab. Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne.

Innovation, kreativitet og entreprenørskab er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden. Dette temanummer vil vise, hvordan man kan arbejde med og forstå innovation i skolen.