Søgeresultater: 7

Chefpsykolog Jørn Beckmann slår fast, at børn er anderledes, og at det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i dem, for at man som forælder kan have et sundt og tæt forhold til sit barn. Bogen kommer ikke med nemme løsninger eller entydige svar, men forsøger i stedet at gøre forælderen mere opmærksom og åben over for, hvad der sker i forholdet med barnet. I stedet for at prædike en bestemt opdragelsesform lægger Jørn Beckmann op til diskussion mellem forældre, samlevere, venner, kolleger og ikke mindst til snak med ens barn.

Jørn Beckmann (f. 1938) er chefpsykolog, dr.md. ved Odense Universitetshospital og professor ved New York University. Han har endvidere skrevet en lang række bøger om psykologi og deltager aktivt i den offentlige debat om forskellige psykologiske emner.

Ingenmandsland er ikke nogen selvhjælpsbog med konkrete anvisninger på hvordan man tackler livet med et sygt barn bearbejder sorgen og ´kommer videre´. Bogen handler om at leve med og i sorgen om at leve med det sværeste man kan komme ud for her i livet at miste sit barn. »Ingenmandsland er mit vidnesbyrd om den tilstand som jeg både fysisk og psykisk kom i da min datter blev indlagt og som jeg på sin vis stadig befinder mig i efter tabet. Ingen ord ikke tusinder af tårer ikke et skrig kan råbes så højt at det bare tilnærmelsesvis beskriver den smerte vi er i os der har mistet. Mit ønske med bogen er at videregive mine dyrekøbte erfaringer. Dels til det professionelle personale på hospitaler dels til de psykologer og terapeuter jeg har mødt på min vej og dels til alle de mennesker der er tæt på nogen der mister et menneske der står dem nær.« - Anna Kløvedal i bogens forord

En bog til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen. Bogen byder på en metode til at forstå og kommunikere med børn ved at samarbejde frem for at skælde ud. Undgå skældud-fælden med Ross W. Greene Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, år du som forælder tromler dine egen vilje igennem. Men, hvad gør man så, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære, og i sin nyeste bog ’Opdragelse uden skældud’ beskriver han metoden. Børneopdragelse i gråzone-land Ifølge Ross W. Greene behøver forældreskabet ikke at være en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation. “Når det i dag handler om børneopdragelse, er mange forældre i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. De befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. Greene Løs problemer i fællesskab Heldigvis er der en gylden middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser. Voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det. "Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke kon-stant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han. Forståelse og kommunikation Opdragelse uden skældud er en metode til at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen.

"Denne bogs provokerende budskab er: Lad børnene være i fred, de skal nok klare sig!

[...] I dag må børn gerne blive set og hørt. Man forventer heldigvis ikke længere, at de sidder stille og opfører sig pænt, sådan som man gjorde for bare nogle generationer siden. På den måde er der blevet mere plads til børnene end tidligere - på den anden side har familiestrukturen forandret sig meget med begge forældre på arbejdsmarkedet og børnene i institution, at det måske dér kniber med albuerummet. [...] Når vi ser kritisk på tidligere tiders børneopdragelse eller anderledes måder at omgås børn på, er det vigtigt at huske, at børn også kan få for mange valg og for få rammer og for meget opmærksomhed. Og at der kommer fantastiske børn ud af næsten enhver generations børneopdragelse og vidt forskellige børnesyn." - Sigrid Riise

Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre. Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande. Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen. Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til. Om forfatteren: Sofie Münster (f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer har løftet hundredevis af fagligt udfordrede drenge med to års læring i dansk og matematik på blot to uger. Hun er desuden forfatter til bestselleren Klog er noget, man øver sig på (2016) fra Politikens Forlag og er i efteråret 2017 vært på en programserie på TV 2 om børneopdragelse.

Forfatteren fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom og senere måtte sige farvel til moren.

Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Forældre kører med fuld skrue på job og med personlige mål. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en katastrofal mangel på åndehuller. Al den støj og uro får børn til at reagere på forskellig vis. Mange børn mistrives, mens stadigt flere får en decideret diagnose, og antallet af børn, der defineres som ’særligt sensitive’, er inden for de seneste tre-fire år eksploderet. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der skal gøres noget ved, og der kan gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig – det er deres omgivelser! Sætter de voksne fart og mål ned, bliver børnene roligere. I Må vi så få ro! beder Lola Jensen forældre og alle, der har med børn at gøre, om at stoppe op og reflektere over børnelivet. Den anerkendte familievejleder giver kærlige og kontante råd til, hvordan forældre på enkel vis kan skrue ned for støj og tempo og skabe mere nærvær i hverdagen. Selv små justeringer giver luft og ro til overophedede pandelapper og dæmper symptomer og uro. På børns vegne: Må vi så få ro!