Søgeresultater: 9

Lærerbogen indeholder tips og ideer til den nye lærer og til forældrene, tips som jeg gerne selv ville have haft, da jeg startede som lærer. Teksten leverer nedslag på de områder som en gammel lærer finder interessant. De bliver bredt ud i et uskyldigt håb om at både lærere og forældre inspireres. Det er ikke en stemme fra graven, men dog fra pensionisten, til nogle vigtige aktører som nu er sammen om at skabe liv, mening og glæde i det cirkus som folkeskolen også er. Om forfatteren Hans Erik Hansen (f. 1956) har skrevet en halv snes bøger. Mange af dem har været julehistorier for børn, lavet i samarbejde med tegneren Julius. En del skuespil til brug i skolen er også udgivet. Med Lærerbogen har forfatteren for anden gang folkeskolen som emne.

»Det er som om der er tivoli i min hjerne hele tiden.« Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? For at få diagnosen skal man have betydeligt større vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og evne til at regulere sit eget aktivitetsniveau end andre på samme udviklingsniveau. Vanskelighederne skal have fundet sted i længere tid og skal være tydelige i flere miljøer f.eks både i hjemmet og i skolen. Denne bog behandler emnet på en konkret og enkel måde. Der er idéer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemer, der kan opstå. Der er ingen enkle løsninger, som fungerer for alle, men der er en masse gode forslag og idéer, som kan være en stor hjælp for mange. Både arbejdslivet og skolen har forandret sig meget gennem de seneste årtier, med øgede krav til fleksibilitet og evne til at organisere sig. For at et barn eller ung med ADHD skal kunne klare sig så godt som muligt i dette system, skal de have hjælp med de strategier, som alle andre selv ville udvikle. Mange børn og unge med ADHD præsterer ikke på niveau med det, de kan. Det er ikke nødvendigvis materialets sværhedsgrad, som er problemet, men snarere at komme i gang med opgaverne. Børn og unge med ADHD kan ikke fremtvinge motivation, så præstationerne kan variere fra opgave til opgave, emne til emne eller lærer til lærer. En nyttig lille håndbog til forældre og lærere. Den kommer omkring mange sider af ADHD som f.eks viljestyrede funktioner, manglende tidsfornemmelse, faste rutiner, arbejdshukommelse, selvkontrol, positiv opmærksomhed, planlægning og koordinering. 1. udgave 2014 Forfatter(e): Gunilla Carlsson Kendall, dansk udgave af Line Thuesen

En praktisk guide til alle, der vil mobning, uro og mistrivsel i klassen til livs. Bogen beskriver en procesaften, der invol­verer både lærere, pædagoger, forældre og elever. Bogen viser, hvordan de voksne i og omkring klassen – i samarbejde med elever og forældre – kan skabe positive forandringer og sammen opbygge et inkluderende læringsfællesskab, der samtidig styrker klassens trivsel. Omdrejningspunktet er procesaftenen ’På vej til drømmeklassen’. Den understøttes af fyldige beskrivelser af de pædagogiske og praktiske forberedelser før samt opfølgning og implementering efter denne aften. Bogen henvender sig direkte til lærere og pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen, og den indeholder kopiark og øvelser – lige til at tage med ud i klassen. Bogens PowerPoint-slides og kopi­ark kan også downloades gratis her på siden.

Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener og gøre noget ved det, vi synes, er forkert. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse – af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede – og det er en bog om, hvordan man trods modstand bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages.

I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender tidligere undervisningsminister Merete Riisager blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende.

Flerfamiliearbejdet i en dansk familieklasse er overordnet set enkelt. Udgangspunktet er, at et barn mistrives i skolen, og forældrene inviteres ind i familieklassen for at hjælpe deres barn. Her møder de andre familier med lignende udfordringer. Familierne kan dele idéer og erfaringer og kan derved støtte deres børn i at klare sig bedre i skolekonteksten. Flerfamiliearbejdet er på den anden side komplekst. Hvordan kan vi sikre, at barnet føler sig set, hørt og forstået? Hvordan kan vi synliggøre de krav og kontekster, barnet møder i skolen? Hvordan kan vi hjælpe forældrene til at støtte barnet i at fungere og trives i skolen? Hvordan kan børnene lære at tage ansvar for deres skolegang? Hvordan kan skolen møde forældrene respektfuldt? Med udgangspunkt i metoder, der er udviklet af Neil Dawson og Brenda McHugh på Marlborough Family Service and Education Centre i London, og i deres egne mangeårige erfaringer giver bogens forfattere et bud på, hvordan flerfamiliearbejdet kan implementeres og udvikles i en dansk folkeskolesammenhæng. Bogen henvender sig til familieklasselærere, lærere, undervisere og studerende ved læreruddannelsen, skoleledere og andre med interesse for og berøring med familieklasser i skolesammenhæng.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder. Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.