For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.
