Søgeresultater: 45

""Hvis man kan sætte børn i verden, kan man også opdrage dem" lyder det ofte. Men det er lettere sagt end gjort. Virkeligheden er ganske anderledes og stiller os ofte i situationer, hvor vi kommer i tvivl eller føler os afmægtige. Og så sker det, at vi bruger magt over for børn."

Børneopdragelse kan foregå på mange forskellige måder, og det er ikke altid, at det, der er mest effektivt her og nu, er det bedste for barnet i det lange løb. Bent Hougaards bog fra 1993 er fuld af råd til forældre, der står med den næsten uoverkommelige opgave at opdrage børn i 2-7-årsalderen. Bogen fortæller om nogle af forældres store frustrationer og dilemmaer og byder på forslag til, hvordan de bedst kan løses. Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

DIT KOMPETENTE BARN henvender sig til alle voksne, som er optaget af at opbygge sunde og frugtbare relationer til børn og unge. Bag titlen til Jesper Juuls bestseller ligger betragtningen om, at børnene fra fødslen er kompetente sociale væsener, som forældrene snarere skal støtte i deres udvikling frem for at opdrage og ændre på. Forholdet mellem børn og voksne skal bygge på en ligeværdig relation, hvor begge parters personlige integritet respekteres og tages alvorligt.

Da bogen udkom første gang i 1995, var den et opgør med fortidens forestillinger og praksis inden for børneopdragelse og pædagogik. Sidenhen har bogen inspireret flere end 140.000 danske forældre og er oversat til ni sprog.

Sveriges mest populære og anderkendte familieterapeut, Petra Krantz Lindgren, giver moderne forældre redskaber til, hvordan de håndterer konkrete hverdagsproblematikker.

I ’Den bedste start på livet’ introducerer Sofie Münster som den første i Danmark den tilknytningsbaserede opdragelse. Gennem massevis af eksempler viser hun, hvordan vi forældre kan sætte grænser og møde vores små børns følelser på en måde, der skaber plads til både os og dem.

Helga Moos er selv mor til fire – og med bogen "Hvad har du lært dit barn i dag?" fra 1995 slår hun fast, at det er både nemt og sjovt at have børn, hvis bare man sørger for at opdrage dem til at blive selvstændige, ansvarsbevidste mennesker, der er i stand til at klare sig selv, når de en dag skal stå på egne ben. Forældre skal ikke fungere som opvartende tjenere for deres børn, og de skal heller ikke overlade ansvaret for opdragelsen til skoler eller institutioner. Derimod skal de allerede fra en tidlig alder stille krav til børnene og sørge for at dygtiggøre dem på mange forskellige områder. Helga Moos tager udgangspunkt i egne erfaringer, når hun, morsomt og med stof til eftertanke, giver sine gode råd videre til andre forældre. Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

Pasning af små børn er ét af de mest almindelige, men mest undervurderede job i menneskehedens historie.

Mærkeligt. For den tidligste påvirkning er grundlaget for alt, hvad der kommer senere. I familien lærer barnet at omgås andre mennesker, hvad livet handler om, og hvordan man mest effektivt får sin vilje.

Bogen bygger direkte på de erfaringer, jeg har gjort som far til tre. Og den rummer de praktiske råd, jeg som far kan give til andre forældre.

At jeg også er ekspert i kommunikation og forsker i manipulation og politisk kommunikation – og har været leder på et stort universitetsinstitut – træder muligvis frem her og dér, men det er en biting. Og det er aldrig noget, som har imponeret ungerne.

Men uden dem – Nikolaj, Joakim og Troels – var denne bog plus meget andet aldrig blevet til noget.
Og uden min livsfælle siden 1969, cand. psych., klinisk psykolog, specialist i psykoanalytisk psykoterapi Marianne Thomsen Kjæmpe var det hele aldrig gået.

Læs mere på www.KJOELLER.dk.

Opdragelse handler om samvær, nærvær, kærlighed og anerkendelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der markerer, hvor grænserne går. John Aasted Halse giver i denne bog et kærligt og kvalificeret bud på, hvordan opdragelsen skal gribes an.

"Det drejer sig om tillid" er en samling af artikler og andre tekster skrevet af børnelægen Svend Heinild i perioden 1958-1988. Teksterne giver en indsigt i Heinilds syn på børneopdragelse og behandling af børnesygdomme, hvoraf en væsentlig del af artiklerne beskriver hans indstilling til sammenhængen mellem sygdom og sociale forhold. Bogen rummer en række eksempler fra virkelighedens verden på sygdom hos socialt udsatte børn.

Artiklerne i bogen er udvalgt og redigeret af den danske forfatter Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948). Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Alle familier er forskellige, og der findes ikke en opskrift på at være en perfekt familie, men i alle familier opstår der problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær. I dag er rollerne ikke fastlagt på forhånd, og det er derfor op til den enkelte familie at afgøre, hvordan de ønsker at være familie.

Kontant og energisk giver familieterapeuten Jesper Juul gode råd til, hvad deagens familier skal være opmærksomme på, for at få hverdagen til at fungere mindre konfliktfyldt.

Din kompetente familie indeholder 21 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er derfor velegenet som grundlag for samtale i familien om en aktuel konflikt.

Chefpsykolog Jørn Beckmann slår fast, at børn er anderledes, og at det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i dem, for at man som forælder kan have et sundt og tæt forhold til sit barn. Bogen kommer ikke med nemme løsninger eller entydige svar, men forsøger i stedet at gøre forælderen mere opmærksom og åben over for, hvad der sker i forholdet med barnet. I stedet for at prædike en bestemt opdragelsesform lægger Jørn Beckmann op til diskussion mellem forældre, samlevere, venner, kolleger og ikke mindst til snak med ens barn.

Jørn Beckmann (f. 1938) er chefpsykolog, dr.md. ved Odense Universitetshospital og professor ved New York University. Han har endvidere skrevet en lang række bøger om psykologi og deltager aktivt i den offentlige debat om forskellige psykologiske emner.

Forældre i dag har aldrig været mere vidende om deres rolle som forældre, og alligevel er mange grundusikre på, om de gør det godt nok, og hvordan de i det hele taget kan blive de bedst mulige forældre. Men generelt kan  forældre roligt sænke skuldrene, for det uperfekte er meget bedre end sit rygte.

Budskabet i Lene Tanggaards bog er derfor en god nyhed: de fleste forældre gør det fremragende. Er du forælder, så se på og lyt til dit barn og til det, din krop og dømmekraft fortæller dig. Få hjælp til det, du ikke magter selv og ræk ud efter hjælp. Ingen er nogensinde blevet en bedre forælder – eller bedre til noget som helst – af at blive talt ned til eller af at stå alene.

Drop derfor præstationsræset i forældreskabet, sæt realistiske forventninger til dig selv og andre, og læs denne bog, hvis du har brug for at blive mindet om, at mindre kan gøre det, og at børn paradoksalt nok kan få det bedre af det.