Søgeresultater: 2

Den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Med Rousseau (1712-78) behandles barndommen for første gang systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet. Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel. I Pædagogikkens univers følger vi trin for trin filosoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sig mere indgående med Rousseaus pædagogiske tankegods.

Frederik kunne være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det. Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet.