Søgeresultater: 12

Begrebet læring skaber i disse år stor debat; både på og omkring vores uddannelsesinstitutioner går bølgerne højt. Men selvom der inden for læringsteori er adgang til en storslået nuancering af begrebet, går debatten ofte i stå. På den ene side hyldes læring som noget, der både kan og skal optimeres for at sikre Danmark i den globale konkurrence. På den anden side advarer kritikere mod udelukkende at opfatte læring som noget, der kan måles og vejes. Steen Beck mener ikke, at løsningen på den skarpt optegnede debat er at tilslutte sig hverken den ene eller den anden position. Det er derimod at genlæse både den etablerede og den nyligt opblomstrende teori med friske øjne, så det åbner op for nye perspektiver. Al den snak om læring diskuterer derfor Lev Vygotskys og Jean Piagets teorier i en moderne kontekst, hvor navne som John Hattie og Gert Biesta inddrages – og det bliver tydeligt, at der findes en tredje, hidtil overset position: det socioeksistentielle perspektiv. Her er fokus på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt en vedvarende interesse for frihed og styring i undervisningen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdomsuddannelserne, eller som beskæftiger sig med didaktik og læring på de videregående uddannelser.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.

Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik.

Hvordan skal fremtidens voksne dannes – og hvorfor? I ethvert forhold, hvor nogen mener at kunne definere for andre, hvad de skal lære og hvorfor, er der etik på spil. Enhver tid og ethvert samfund må derfor spørge sig selv, hvorfor det sender sine børn i skole, og hvad der skal komme ud af det. I bogen undersøges de etiske implikationer ved skole og undervisning på både et institutionelt, et mellemmenneskeligt (lærer-elev, lærer-forældre) og et personligt (den enkelte elevs udvikling) niveau. Desuden indeholder bogen en undersøgelse af de etiske forhold, der er forbundet med de valg af det faglige indhold, som træffes på et politisk niveau, men virkeliggøres på den enkelte skole og i forhold til den enkelte elev. Bogen kommer ikke med løsningen på den perfekte skole, men peger både på de grundlæggende etiske problemstillinger, der til enhver tid gør sig gældende, når ”nogen” gennem magt forsøger at definere for andre, hvad de skal vide/ kunne, og i hvilken retning de skal udvikle sig, samt på en række af de aktuelle etiske problemstillinger i forbindelse med, at folkeskolen nu igen er til debat: Er dannelsesbegrebet i dag udskiftet med et kompetencebegreb – og hvad betyder det for vores livs- og samfundsforståelse? 

Denne bog er en indføring i pædagogik for læreruddannelsen. Den er skrevet med udgangspunkt i den studerende, og den fokuserer på de vigtigste temaer for skolen og eleverne med særlig vægt på læring og den praktiske udførelse af lærerarbejdet.

Børnene er det råstof, Danmarks fremtid skabes af. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Det er et rigtig stærkt afsæt for at forske i, hvordan vi som samfund skaber den bedste kvalitet for alle vores børn i deres dagtilbud. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være. Bogen her er en revideret og udvidet udgave af "Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud 2", der udkom sidste år. Der er nye kapitler om sociale relationer i og omkring skolestart, overgange mellem dagtilbud, skole og SFO, tidlig indsats og sundhed og sundhedsfremme. Endelig er der et nyt metodeafsnit med præsentation af konceptuel ramme og et nyt dialogværktøj, KVALid.

Denne bog handler om ressourceorientering som udgangspunkt for pædagogisk praksis. I bogen møder læseren en række metoder og konkrete tilgange, der på forskellig vis tager udgangspunkt i et ressourcesyn som princip og afsæt for praksis. Ud fra forskellige teoretiske tilgange giver bogen en række bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med ressourcer i daginstitutioner. Ressourceorientering handler om, at man under udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag aktivt leder efter, bygger på og forsøger at udvikle individuelle styrker og styrker i individets omgivelser. Bogen samler og formidler viden og erfaringer fra udvalgte teoriretninger og tilgange på området, og gør denne viden tilgængelig i en overskuelig form. Det er formålet med bogen, at den skal bidrage til praksisudvikling og til konkret problemløsning i hverdagen. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for pædagogik og konkret pædagogisk praksis. Forfattere: Trine Ankerstjerne, Anne Vibeke Fleischer, Christian Horst, Carina Brøndum Leed, Alex Madsen, Lene Metner, Margit Mikkelsen, Anne Maj Nielsen, Kaj Struve, Jytte Birk Sørensen, Üzeyir Tireli og Tom Ritchie,.

Egon Clausen fortæller levende og medrivende om det pædagogiske tidsskrift og foreningen Unge Pædagoger, som han  selv var en del af i slutningen af 1960´erne. Unge Pædagoger fyldte i 2014 75 år og har altid haft skolen og læreren i centrum. De lærerstuderende, der grundlagde tidsskriftet, ønskede en modernisering af læreruddannelsen og var inspireret af de tanker om en reform af samfund og skole, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse.
Clausen begynder sin fortælling i 1940´erne, hvor Unge Pædagoger var et nyt tidsskrift, og med udgangspunkt i hvert årti bevæger han sig kronologisk frem i historien og får belyst den meget skiftende måde, læring og læreren er blevet opfattet og udført på bl.a. afhængig af skiftende regeringer. Bogen afsluttes med en kommentar til den nuværende skolereform.

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...