Søgeresultater: 15

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne

Vinterpædagogik - om undervisning af børn med svære adfærdsforstyrrelser handler om undervisning af de såkaldt urolige børn, dvs. de børn, der har det sværest i folkeskolen, og som alt for ofte udskilles til særforanstaltninger i specialklasser og lignende - og om, hvordan det specialpædagogiske arbejde kan lykkes. Bogen beskriver ved hjælp af casas og praktiske eksempler, hvordan man som lærer eller pædagog kan komme foran barnet og derved skabe undervisningssituationer, hvor læring finder sted på trods af særdelse dårlige odds. Således henvender bogen sig til alle lærere og pædagoger, der arbejder med børn og unge i folkeskolen. Det gælder såvel almindelige klasser som specialklasser for børn med udviklingsforstyrrelser som ADHD, Aspergers syndrom samt børn med socio-emotionelle forstyrrelser m.v. I øvrigt vil den have relevans for alle faggrupper, der beskæftiger sig med børn og unge - i og med relationsproblemer. Forfatterne kender problemstillingerne fra egen praksis, og det er tydeligt, at alle eksempler og processer er selvoplevede, hvilket giver bogen et meget autentisk præg.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Jens Bay er konsekvenspædagogikkens fader.

Han gennemgår konsekvenspædagogikkens indhold og argumenterer for dens holdbarhed. Med konsekvenspædagogikken undgår man at se på eleven som en behandlingskrævende person, men ligestiller ham/hende med alle andre og siger, at det er op til den enkelte at lære sig en adfærd, der gør, at vedkommende kan begå sig socialt og tage en uddannelse.

Målgruppen er pædagoger på ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber, fritidsklubber mm. Den kan også inspirere folkeskolelærere, der skal håndtere vanskelige elever. Konsekvensbegrebet er ifølge forfatteren oppe i tiden inden for alle pædagogiske områder.

I denne bog præsenteres på en let tilgængelig måde de mest centrale faktorer og mekanismer for en vellykket implementering af forbedringer i dagtilbud. Bogen kommer ind på de forskellige faser i forbedringsprocesser, der kan være med til at hæmme eller sikre succes med en implementering. Forfatterne beskriver, hvad der kendetegner en høj implementeringskvalitet, og de præsenterer en teoretisk ramme, der kan benyttes til at planlægge, følge og evaluere en forbedringsproces. Et særskilt kapitel handler om ledelse af forbedringsprocesser. Bogen er skrevet af Sigrun K. Ertesvåg, der er professor i pædagogisk psykologi og forskningsleder ved Nasjonalt senter for læringsmiljø og atferdsforskning (Læringsmiljøsenteret) ved Universitetet i Stavanger og Pål Roland, der er docent med doktorgrad inden for implementering fra samme center. Begge har stor erfaring med implementering af forskellige former for forbedringsarbejde inden for dagtilbudsområdet.

Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse. Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag: * Den brede læringsforståelse * Leg og dannelse i dagtilbud * Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver * Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer * Det faglige fyrtårns rolle * Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv * Børn i udsatte positioner og inklusion * Dokumentation og evalueringskultur * Forældresamarbejde.

Bæredygtighed er langt mere end spørgsmål om klima og miljø. Det knytter sig også til hverdagsliv, samfundsorganisering, politiske beslutningsproces­ser, demokratisk deltagelse, værdier, normer og moral. Bæredygtighedens pædagogik fremhæver de pædagogiske dilemmaer og mu­ligheder, som bæredygtig­heds­­udfordringerne stiller uddannelserne og pædagogisk praksis i.

Bogen giver konkrete råd til, hvordan lærere og pædagoger bedre kan hjælpe børn med udfordrende adfærd, f.eks. børn med diagnoser som ADHD og autisme. Disse børn fylder stadig mere – både i folkeskolen og i den offentlige debat. Lærere, pædagoger og forældre står ofte magtesløse, da de ikke har brugbare pædagogiske redskaber til at rumme disse børn inden for skolens normale rammer eller hjælpe dem til at løse deres problemer. Heller ikke det øgede fokus på inklusion hjælper tilsyneladende. Så hvad gør man? På baggrund af mange års forskning og praktisk erfaring har den amerikanske psykolog Ross W. Greene udviklet en ny og anderledes pædagogisk metode til at hjælpe disse børn. "Fælles Proaktiv Problemløsning" (tidligere ”Samarbejdsbaseret Problemløsning”) kalder Greene sin model, hvis grundlag er, at børnenes adfærdsmæssige udfordringer skyldes, at de ikke mestrer en række kognitive færdigheder og sociale kompetencer. Ved at kortlægge disse manglende færdigheder og derefter målrettet enten lære børnene at mestre dem eller at kompensere for dem ændres disse børns adfærd i løbet af kort tid mærkbart i positiv retning. ”Fortabt i skolen” er en blanding af pædagogisk og psykologisk teori, hvor principperne i Fælles Proaktiv Problemløsning forklares, og en lang række helt konkrete cases fra hverdagen på en almindelig folkeskole. Det gør bogen yderst anvendelig for såvel lærere og pædagoger som forældre. Bogen er en revideret og opdateret udgave, hvor Ross W. Greene har indarbejdet de nyeste forskningsresultater og de mange tilbagemeldinger, han har fået fra lærere og forældre, som har arbejdet med metoden.

KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder, kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.

I en tid hvor smartphones, streamingtjenester og andre medier kæmper om vores opmærksomhed, bliver vedholdenhed af mange set som det 21. århundredes vigtigste ressource. Især i de seneste år er forskningen i emnet steget markant. Men hvad vil det sige at være vedholdende? Hvordan kan vi konkret arbejde med vedholdenhed? Og hvorfor er det overhovedet en fordel at opøve sin evne til fordybelse, når nu telefonen brummer i lommen, og det kun lige tager to sekunder at tjekke? Denne bog vil gennem eksempler og øvelser tilbyde læseren grundig viden om, inspiration og ikke mindst værktøjer til at arbejde med vedholdenhed hos unge i alle aldre - fra grundskolebørn til unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Bogen henvender sig til undervisere og skoleledere på alle alderstrin og uddannelsestyper, der gerne vil vide mere om vedholdenhedens betydning for læring. Bogen kan desuden læses af alle, der er i arbejdsmæssig berøring med børn og unge, og som gerne vil vide mere om, hvordan vedholdenhed kan blive en vej til at opnå 'det gode liv'. Bogen er skrevet af Allan Kortnum, Peter Arnborg Videsen og Kasper Ploug Jepsen, der alle er blandt initiativtagerne til at arbejde med mindsetbaseret´ undervisning i en dansk sammenhæng.

Små børn i vuggestuen er hele tiden i gang med at undersøge og forstå den sociale verden. I vuggestuen indgår børnene i fællesskaber med hinanden, hvor de undersøger omverdenen og afprøver måder at være sammen på. I den verden indgår også de voksne, som hjælper, understøtter og rammesætter børnenes samspil og aktiviteter. Børnenes hverdag og aktiviteter er flettet ind i de voksnes tilrettelæggelser og de pædagogiske dagsordener. Denne bog anskuer børneperspektivet som en måde at forstå, hvordan børns hverdag er forankret i sociale praksisser og i de sammenhænge, børn omgives af og indgår i. Derfor bør man, når man indtager børneperspektivet, ikke kun fokusere på det enkelte barn, men undersøge barnets samspil med andre børn og voksne i de sociale praksisser, barnet deltager i. Det har ligeledes betydning i arbejdet med tidlig opsporing af bekymringsvækkende børneliv. Bogen ønsker med afsæt i aktuel forskning om vuggestuebørn at bidrage til pædagogers og pædagogstuderendes forståelse af, at børn og voksne indgår i et samspil, som påvirker dagligdagen begge veje. Den beskriver, hvordan børns handlinger kan risikere at blive tolket som enten bidragende til eller forstyrrende for fællesskabet afhængig af pædagogens rådighed og handlemuligheder. Bogen peger på, hvordan pædagogens nysgerrighed i forhold til praksis og børns perspektiver kan være en drivkraft i at skabe nye pædagogiske handlemuligheder og rum for barnets deltagelse og bidrag til fællesskabet.