Søgeresultater: 28

Folkeskolereform, læreruddannelsesreform, gymnasiereform og så videre. Det danske skole- og uddannelsessystem er under forvandling. Det samme er pædagogikken. I dag har vi spændt pædagogikken for konkurrencestatens vogn, og vores uddannelsessystem skal reformeres, så flest muligt kan bidrage til at sikre samfundets fortsatte vækst i en globaliseret verden. Konkurrenceevne er pædagogikkens slutmål, og ideerne om almendannelse og skolen for livet er i fare for at blive skyllet ud med badevandet. Konkurrencestatens pædagogik beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund og velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kultur, nationalitet og verdensborgerlighed. Vores børns uddannelse og opdragelse er på vej til at blive løsrevet fra det filosofiske og etiske grundlag, der siden 1700-tallet har kendetegnet pædagogikken. Bogen optegner den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkegaards kærlighedsbegreb et normativt alternativ til konkurrencestatens pædagogik.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Begrebet læring skaber i disse år stor debat; både på og omkring vores uddannelsesinstitutioner går bølgerne højt. Men selvom der inden for læringsteori er adgang til en storslået nuancering af begrebet, går debatten ofte i stå. På den ene side hyldes læring som noget, der både kan og skal optimeres for at sikre Danmark i den globale konkurrence. På den anden side advarer kritikere mod udelukkende at opfatte læring som noget, der kan måles og vejes. Steen Beck mener ikke, at løsningen på den skarpt optegnede debat er at tilslutte sig hverken den ene eller den anden position. Det er derimod at genlæse både den etablerede og den nyligt opblomstrende teori med friske øjne, så det åbner op for nye perspektiver. Al den snak om læring diskuterer derfor Lev Vygotskys og Jean Piagets teorier i en moderne kontekst, hvor navne som John Hattie og Gert Biesta inddrages – og det bliver tydeligt, at der findes en tredje, hidtil overset position: det socioeksistentielle perspektiv. Her er fokus på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt en vedvarende interesse for frihed og styring i undervisningen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdomsuddannelserne, eller som beskæftiger sig med didaktik og læring på de videregående uddannelser.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

I skolens undervisning er motivation både noget, som eleverne har, og noget som løbende skal skabes. KvaN-nummeret præsenterer forskellige syn på og teorier om motivation. Og der er eksempler på, hvordan lærere konkret arbejder med at fremme elevers motivation.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært.

Denne bog handler om ledelse af grupper og ledelse af læring. Den sætter fokus på det ledelsesansvar og den ledelsesrolle, pædagoger har i dagtilbuddets læringsmiljø - og på en række områder og strategier som kan ‘sættes i spil’ og anvendes i ledelse af børnegrupper og læreprocesser.

Ønsket med bogen er at bidrage til at udvide pædagogers og pædagogstuderendes analytiske perspektiv og det pædagogiske og didaktiske handlerepertoire til gavn for de børnegrupper og enkeltbørn i dagtilbud, som pædagoger har ansvar for at lede trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Små børns hverdagsliv fortæller, hvordan dagplejere og vuggestuepædagoger kan styrke børns fællesskaber, fremme læring, forbedre forældresamarbejdet og undersøtte børnenes medindflydelse. Bogen er desuden afstemt i forhold til de konkrete betingelser, som den pædagogiske praksis i dag udfolder sig under.

Hvad gør børn nysgerrige? Hvad oplever børn som meningsfuldt, og hvilke evner og potentialer har de? Hvad og hvordan gør de? Hvad kan de? Og hvad er de på vej til at kunne? Alt dette sætter Alice Kjær fokus på i Sanselige legeprojekter med 0-2-årige for at fremhæve børnenes ressourcer frem for deres mangler.