Søgeresultater: 36

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.

Sampraksis er en kollaborativ samarbejdsform, hvor de professionelle er fælles om at forberede, udføre og evaluere pædagogisk praksis. Gennem et struktureret samarbejde lærer de professionelle sammen og udvikler deres fælles praksis, så dagtilbuddet kan sætte en bedre ramme for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes gennem sampraksis, der hjælper til at bringe medarbejdernes samlede kompetencer i spil og gør, at man som gruppe arbejder bedre sammen, løfter hinanden, kvalificerer hinandens arbejde og herigennem øger børnenes muligheder for at lære og deltage.

Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag

Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Denne bog handler om ledelse af grupper og ledelse af læring. Den sætter fokus på det ledelsesansvar og den ledelsesrolle, pædagoger har i dagtilbuddets læringsmiljø - og på en række områder og strategier som kan ‘sættes i spil’ og anvendes i ledelse af børnegrupper og læreprocesser.

Ønsket med bogen er at bidrage til at udvide pædagogers og pædagogstuderendes analytiske perspektiv og det pædagogiske og didaktiske handlerepertoire til gavn for de børnegrupper og enkeltbørn i dagtilbud, som pædagoger har ansvar for at lede trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Hvad gør børn nysgerrige? Hvad oplever børn som meningsfuldt, og hvilke evner og potentialer har de? Hvad og hvordan gør de? Hvad kan de? Og hvad er de på vej til at kunne? Alt dette sætter Alice Kjær fokus på i Sanselige legeprojekter med 0-2-årige for at fremhæve børnenes ressourcer frem for deres mangler.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.