Søgeresultater: 10

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse. Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt. Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Rasmus Kjær viser, hvordan en pragmatisk funderet pædagogik kan understøtte individets evne til på én gang at udfolde sig under senmodernitetens foranderlige livsvilkår og samtidig tage ansvar. Bogen er et vigtigt indlæg i den pædagogiske debat og den henvender sig både til praktikere og teoretikere inden for feltet. Den vil desuden kunne indgå i undervisning og ved udformningen af projekter på universiteter, seminarier, handelshøjskoler og andre læreanstalter.

Begrebet læring skaber i disse år stor debat; både på og omkring vores uddannelsesinstitutioner går bølgerne højt. Men selvom der inden for læringsteori er adgang til en storslået nuancering af begrebet, går debatten ofte i stå. På den ene side hyldes læring som noget, der både kan og skal optimeres for at sikre Danmark i den globale konkurrence. På den anden side advarer kritikere mod udelukkende at opfatte læring som noget, der kan måles og vejes. Steen Beck mener ikke, at løsningen på den skarpt optegnede debat er at tilslutte sig hverken den ene eller den anden position. Det er derimod at genlæse både den etablerede og den nyligt opblomstrende teori med friske øjne, så det åbner op for nye perspektiver. Al den snak om læring diskuterer derfor Lev Vygotskys og Jean Piagets teorier i en moderne kontekst, hvor navne som John Hattie og Gert Biesta inddrages – og det bliver tydeligt, at der findes en tredje, hidtil overset position: det socioeksistentielle perspektiv. Her er fokus på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt en vedvarende interesse for frihed og styring i undervisningen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdomsuddannelserne, eller som beskæftiger sig med didaktik og læring på de videregående uddannelser.

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.

Aristoteles er grundlæggeren af adskillige videnskaber. Han har skrevet om langt de fleste filosofiske og pædagogiske temaer. Denne bog gentænker den græske filosof Aristoteles’’ filosofiske værker i en nutidig pædagogisk ramme og giver på den baggrund bud på, hvorledes Aristoteles’ tanker fra antikkens Grækenland stadig har relevans i den moderne pædagogik. Kaj Struve bidrager i bogen med stor indsigt i Aristoteles ‘ omfattende arbejde og sætter det ind i en praktisk pædagogisk kontekst. Bogen indeholder 8 kapitler, som gennemgår, diskuterer og fortolker Aristoteles set i en praktisk pædagogisk kontekst med særligt fokus på pædagogikken i grundskolen Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem den teoretiske viden, metoder og praksis. Den henvender sig derfor til studerende, lærere, pædagoger og alle, der arbejder professionelt med mennesker.

Den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Med Rousseau (1712-78) behandles barndommen for første gang systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet. Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel. I Pædagogikkens univers følger vi trin for trin filosoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sig mere indgående med Rousseaus pædagogiske tankegods.

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.

Få tænkere øver for tiden så stor indflydelse på den pædagogiske og politiske debat som Hannah Arendt. For første gang præsenteres hendes centrale pædagogiske tekster her på dansk. Læseren vil ud over at stifte bekendtskab med Arendts pædagogiske ideer også få sat ord på mange af de dilemmaer, som præger uddannelse og pædagogik for tiden, blandt andet i relation til lærerens rolle i forhold til barnet/eleven og vores forståelse af forholdet mellem frihed og fællesskab. Samlingen rummer også en skarp kritik af den tiltagende instrumentelle og politiserede styring af skolesystemet.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store politiske tænkere. Hovedværkerne Det totalitære samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår og Eichmann i Jerusalem er centrale skrifter i den politiske filosofi og behandler vigtige emner som totalitarisme, menneskelig handling og ondskab. Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske ─ men ikke mindre vigtige ─ tanker om pædagogikken også en smule oversete. Og ikke nok med det: De fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser med Arendt mod Arendt i stedet for at følge Arendts tænkning om skole og opdragelse til ende. Det forsøger dette lille skrift at råde bod på. Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for, at man med ideerne om læringssamfundet og konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg for barnets frihed. Vores iver efter resultater er snarere et snærende bånd ─ en totalitær invasion af barndommen ─ end en omsorg for barnets begyndelser.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden.