Søgeresultater: 3

I denne bog argumenterer Stig Broström og Anders Skriver Jensen for, at begreberne omsorg og læring ikke er hinan­dens modsætninger, tværtimod. Det ene betinger det andet, og tilsammen udgør de en helhed. Bogen kredser om spørgsmålet: Hvordan kan pædagogisk personale i dagtilbud forstå og praktisere pædagogik, hvor omsorg og læring ses som en enhed? Bogen giver dig, der arbejder i dagpleje, vuggestue eller børnehave, inspiration til at arbejde med omsorg og læring i praksis. Du får en opdateret, forskningsbaseret forståelse af de centrale begreber omsorg og læring og idéer til, hvordan du kan udvikle, dokumentere og planlægge din pædagogiske praksis med blik for at inkludere både omsorg og læring.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i udskolingen, dvs. på 7.-10. klassetrin. Der gives forskellige bud på en literacydidaktik til gavn for alle elever. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende i deres læring. Bogen sætter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en mangfoldighed af teksttyper i forskellige medier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, hvor deres kritiske refleksioner og kreativitet udfordres. Det vil denne bog meget gerne bidrage til, ligesom den ønsker at bidrage til en sprogbaseret didaktik i alle skolens fag. Bogen er den fjerde i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen og Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet. Alle bøger, hvor didaktikken er i fokus. Om serien Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet. Det centrale i literacy er meningsskabende kommunikative processer - både via det talte og skrevne sprog, alene eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange modaliteter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i det meningsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse. Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i form af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning mm. Omtale af bogen 'En fantastisk bog om literacybegrebet, som introduceres med en grundig indføring i begrebets betydning. En anden styrke er alle de konkrete eksempler på en gennemført undervisning på baggrund af literacydidaktikken. Der er en del skemaer og modeller, som generelt supplerer til en god forståelse og giver et godt overblik over teoriens tanker, betydninger og anvendelsesmuligheder.' - Dansk bibliotekscenter

Frederik kunne være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det. Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet.