Søgeresultater: 2

Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.