Søgeresultater: 13

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi. Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund. Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning. ”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder, kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

I denne bog præsenteres på en let tilgængelig måde de mest centrale faktorer og mekanismer for en vellykket implementering af forbedringer i dagtilbud. Bogen kommer ind på de forskellige faser i forbedringsprocesser, der kan være med til at hæmme eller sikre succes med en implementering. Forfatterne beskriver, hvad der kendetegner en høj implementeringskvalitet, og de præsenterer en teoretisk ramme, der kan benyttes til at planlægge, følge og evaluere en forbedringsproces. Et særskilt kapitel handler om ledelse af forbedringsprocesser. Bogen er skrevet af Sigrun K. Ertesvåg, der er professor i pædagogisk psykologi og forskningsleder ved Nasjonalt senter for læringsmiljø og atferdsforskning (Læringsmiljøsenteret) ved Universitetet i Stavanger og Pål Roland, der er docent med doktorgrad inden for implementering fra samme center. Begge har stor erfaring med implementering af forskellige former for forbedringsarbejde inden for dagtilbudsområdet.

Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse. Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag: * Den brede læringsforståelse * Leg og dannelse i dagtilbud * Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver * Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer * Det faglige fyrtårns rolle * Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv * Børn i udsatte positioner og inklusion * Dokumentation og evalueringskultur * Forældresamarbejde.

Små børn i vuggestuen er hele tiden i gang med at undersøge og forstå den sociale verden. I vuggestuen indgår børnene i fællesskaber med hinanden, hvor de undersøger omverdenen og afprøver måder at være sammen på. I den verden indgår også de voksne, som hjælper, understøtter og rammesætter børnenes samspil og aktiviteter. Børnenes hverdag og aktiviteter er flettet ind i de voksnes tilrettelæggelser og de pædagogiske dagsordener. Denne bog anskuer børneperspektivet som en måde at forstå, hvordan børns hverdag er forankret i sociale praksisser og i de sammenhænge, børn omgives af og indgår i. Derfor bør man, når man indtager børneperspektivet, ikke kun fokusere på det enkelte barn, men undersøge barnets samspil med andre børn og voksne i de sociale praksisser, barnet deltager i. Det har ligeledes betydning i arbejdet med tidlig opsporing af bekymringsvækkende børneliv. Bogen ønsker med afsæt i aktuel forskning om vuggestuebørn at bidrage til pædagogers og pædagogstuderendes forståelse af, at børn og voksne indgår i et samspil, som påvirker dagligdagen begge veje. Den beskriver, hvordan børns handlinger kan risikere at blive tolket som enten bidragende til eller forstyrrende for fællesskabet afhængig af pædagogens rådighed og handlemuligheder. Bogen peger på, hvordan pædagogens nysgerrighed i forhold til praksis og børns perspektiver kan være en drivkraft i at skabe nye pædagogiske handlemuligheder og rum for barnets deltagelse og bidrag til fællesskabet.

Aktionslæring tilbyder en konkret ramme for fælles og bæredygtig udvikling af skolens praksis. At udvikle og forandre praksis kan opleves stressende og uhåndterbart, hvis det anskues som den enkelte lærers eller pædagogs ansvar og ikke løses i et konstruktivt lærende fællesskab. Med aktionslæring flyttes problemer eller udfordringer fra at være individets ansvar til at være teamets fælles forpligtelse og læring. Aktionslæring understøtter en vedvarende, undersøgende skolekultur og -udvikling, der er funderet i lokale behov, og som samtidig har øje for, at praksis til en vis grad kan planlægges, men at uforudsete aspekter også støder til. Bogen præsenterer tre faser, der kan være med til skabe en balance mellem behovet for både kontinuitet og fleksibilitet i pædagogisk praksis: 1. Formulering af fokus og planlægning 2. Afprøvning af observation og tiltag 3. Den undersøgende samtale. Gennem cases fra to forskellige skoler, refleksionsspørgsmål og skabeloner til analyse og undersøgende samtaler gives det enkelte team en introduktion til aktionslæringen i praksis, og det klædes på til at undersøge egen praksis og igangsætte aktioner på baggrund af et lokalt behov. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil arbejde med aktionslæring, og den kan fungere som guide for eksempelvis ledere og tovholdere og andre ressourcepersoner i den svære opstartsfase, når en skolekultur skal udvikle sig til en vedvarende undersøgende kultur med det formål at øge elevernes læring og trivsel. Samtidig kan den fungere som indspark til det veletablerede team, som vil udfordre sig selv med en ny måde at strukturere refleksions- og arbejdsprocesser på. Om forfatterne Mette Molbæk er ph.d. og lektor ved VIA University College, hvor hun er leder af programmet Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Hun beskæftiger sig primært med forsknings- og udviklingsprojekter i skoler med særligt fokus på udvikling af og samarbejde om inkluderende læringsmiljøer. Lotte Junker Harbo er ph.d. og lektor ved VIA University College efter- og videreuddannelse, hvor hun blandt andet forsker i socialpædagogisk faglighed i relation til evidensbaserede programmer og i, hvordan unge oplever hjælp. Omtale af bogen 'En meget relevant og vigtig bog, der styrker det professionelle samarbejde, der er nødvendigt for at sikre en god skole, hvor læring og trivsel er i højsædet. Bogen er meget overskuelig, den er let tilgængelig og de tre faser belægges med en række gode konkrete praksiseksempler med spørgsmål til styrkelse af arbejdet med bogens cases og egen praksis. Gode eksempler på observationsmetoder, video, fotos, lærerelevlogbøger og interviews med elever. En meget anvendelig bog, og helt sikkert et godt bud på god og nyttig kompetenceudvikling.' - Dansk bibliotekscenter 'Kortfattet og meget brugbar guide til dem, der gerne vil i gang med aktionslæring. I bogen får man tips og ideer, og gennem cases får man indblik i, hvordan det kan fungere i praksis. Bogens største værdi er efter min mening inddragelsen af to cases i beskrivelsen af aktionslæringens faser' - Ove Christensen i Folkeskolen

Denne grundbog til pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik er skræddersyet til at bidrage til den studerendes forståelse af de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Foruden pædagogisk orienterede uddannelser er denne bog oplagt til pædagoger og andet personale, der beskæftiger sig med skole- og fritidspædagogik. Bogen er inddelt i fire dele, som hver forholder sig til specialiseringens kompetenceområder: Del 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse Del 2: Identitet, fællesskab, relationer og inklusion Del 3: Udviklings- og læringsrum Del 4: Samarbejde og udvikling Hver del består af fire kapitler, der behandler de forskellige faglige elementer, som det skole- og fritidspædagogiske praksisfelt udgøres af. Dermed stifter den studerende bekendtskab med temaer, som forholder sig direkte til eller udspringer af praksis, og som tilsammen udgør rammen for at forstå de vilkår og betingelser for opvækst, som børn og unge i dag befinder sig i og handler ud fra. Alle bidragydere i bogen har rod i forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver og undervisning på det pædagogiske område, ligesom mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger. Til udgivelsen hører en omfattende mængde digitale redskaber, hvor den studerende får mulighed for at forfølge de pointer og problemstillinger, som det enkelte kapitel introducerer.

Denne grundbog tilbyder en indføring i social- og specialspecialiseringens kompetenceområder, videns- og færdighedsmål. Den giver teoretisk og praktisk viden om de begreber og elementer, der er centrale for dette forholdsvis omfattende område. Bogen tilbyder desuden didaktiske tilgange til både underviser og studerende, fx refleksionsspørgsmål, casedrøftelser og forslag til supplerende litteratur. Bogens primære målgruppe er studerende på pædagoguddannelsens social- og specialspecialisering og deres undervisere, men den er også særdeles relevant for allerede uddannede social- og specialpædagoger. Bogen er bygget op om de fire kompetenceområder, der er præciseret i bekendtgørelsen for det social- og specialpædagogiske område. Det er: Mennesker i udsatte positioner Identitet og fællesskab Relation og kommunikation Samarbejde og udvikling. Bogen består således af fire dele, der hver især bidrager til at indkredse og nuancere den aktuelle viden om og forskning på det enkelte kompetenceområdes videns- og færdighedsområder. Bogens forfattere repræsenterer alle på den ene eller den anden måde specialiseringen i Danmark enten som undervisere, forskere eller praktikere. Målet med den brede forfattersammensætning har været at bidrage til, at studerende kan perspektivere praksis til relevante nationale og internationale forskningsresultater og udviklingstendenser på området. Bogen indeholder bidrag fra Annika Foxby, Astrid Hestbech, Bennyé D. Austring, Birgit Kirkebæk, Charlotte Nørgaard, Christian Sung Dan Pedersen, Gitte Riis Hansen, Göran Krantz, Hans Månsson, Heidi Lykke Nissen, Helga Borgbjerg Hansen, Inge Bjørnshave (red.), Jonas Sprogøe, Jørgen Lyhne, Lars Christian Aagerup, Lone Gildberg, Louise Hvitved Byskov, Maj-Lill Skov, Merete Cornét Sørensen, Mette Schmidt, Mette Tellerup Larsen, Mie Skads Jeppson, Mikkel Boje Smidt, Randi Andersen, Rikke Yde Tordrup og Thomas Bille

Hvad laver en pædagog egentlig? Der findes mange myter om pædagogers arbejde. Denne bog er et tydeligt opgør med disse myter og har som mål at synliggøre, hvor mange forskellige arbejdsopgaver pædagoger er uddannet til og har særlig kompetence til at løse. Ved at bevæge sig igennem et landskab af virkelighedsnære cases giver bogen et indblik i den hverdag og de særlige opgaver, som pædagogen dagligt må håndtere. Et sigte for bogen er i høj grad at sætte ord på pædagogens handlekompetence og professionsidentitet, særligt med fokus på social- og specialpædagogens arbejde. Bogen er bygget op efter pædagoguddannelsens fire kompetencemål for specialiseringen i social- og specialpædagogik, hvor hvert kompetencemål bliver udfoldet over to kapitler. Hvert kapitel afsluttes af spørgsmål, som inviterer læseren til at reflektere over emnet. Bogen har relevans for pædagogstuderende på specialiseringen social- og specialpædagogik samt pædagoger, der arbejder inden for en af de tre overordnede målgrupper: børn og unge med særlige behov, mennesker i sociale vanskeligheder og mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Bogen er også relevant for andre specialiseringer såvel som i grundfagligheden. Bogens forfatter er Mads Thomsen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og lektor på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, UCL. Han er desuden selvstændig konsulent med fokus på at hjælpe børn, der skolevægrer, samt unge med generelle udfordringer.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i udskolingen, dvs. på 7.-10. klassetrin. Der gives forskellige bud på en literacydidaktik til gavn for alle elever. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende i deres læring. Bogen sætter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en mangfoldighed af teksttyper i forskellige medier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, hvor deres kritiske refleksioner og kreativitet udfordres. Det vil denne bog meget gerne bidrage til, ligesom den ønsker at bidrage til en sprogbaseret didaktik i alle skolens fag. Bogen er den fjerde i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen og Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet. Alle bøger, hvor didaktikken er i fokus. Om serien Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet. Det centrale i literacy er meningsskabende kommunikative processer - både via det talte og skrevne sprog, alene eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange modaliteter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i det meningsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse. Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i form af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning mm. Omtale af bogen 'En fantastisk bog om literacybegrebet, som introduceres med en grundig indføring i begrebets betydning. En anden styrke er alle de konkrete eksempler på en gennemført undervisning på baggrund af literacydidaktikken. Der er en del skemaer og modeller, som generelt supplerer til en god forståelse og giver et godt overblik over teoriens tanker, betydninger og anvendelsesmuligheder.' - Dansk bibliotekscenter