Søgeresultater: 29

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

Forfatterens mission med denne bog er at hjælpe unge til at træffe den rigtige beslutning for dem og ikke lade sig presse til hurtigt og måske forkert studievalg, der kan få store, negative konsekvenser.

I bogen tager Camilla Skovgaard udgangspunkt i sin egen oplevelse af at gå ned med stress på studiet, da hun var yngre - og at hun har konstateret, at situationen for unge kun er forværret siden da. Bogen er spækket med interessante facts og undersøgelser samt en lang række interviews med både studerende og succesfulde danskere, som selv har valgt en lidt alternativ vej og fortæller, hvad det har betydet for dem og deres karriere.

Interviews med blandt andet: Folketingsmedlem Astrid Krag, direktør Per Kirchner, professionel danser Mie Molkte og iværksætter Jesper Søgaard.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Denne bog er en guide til dig, der vil søge optagelse på din drømmeuddannelse igennem kvote 2 - og som dermed skal vurderes på helt andre parametre end dine gymnasiekarakterer.

Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer. At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere? Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere. Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Del af forlagsserien "Mesterstykker", som sætter fokus på humaniora og samfundsvidenskab. Sociolog Erik Jørgen Hansen beskriver i 6 artikler samfundets skismer.

Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet, der knytter sig hertil. Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'. Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne. Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden. I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen. Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen. Omtale af bogen 'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

Denne bog yder en praktisk hjælp til de tusindvis af ledere, medarbejdere og konsulenter, der hver dag underviser voksne – i organisationer, på kursussteder og i virksomheder. Ofte er det dygtige fagfolk, der som en del af deres job har påtaget sig at undervise kolleger. Mange bliver kastet ud i opgaven uden at have fået nogen form for træning i at undervise.

Bogen gennemgår systematisk forløbet fra undervisningen planlægges til den gennemføres og evalueres – trin for trin. Den fortæller om hjælpemidler og metoder og hjælper også læseren med at reflektere over sin rolle som underviser. Du får en række praktiske guider, skabeloner og redskaber, der gør det lettere at planlægge aktiverende, målrettet og varieret undervisning – undervisning, som sætter deltagernes læring i fokus.

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.