Søgeresultater: 29

Forfatterens mission med denne bog er at hjælpe unge til at træffe den rigtige beslutning for dem og ikke lade sig presse til hurtigt og måske forkert studievalg, der kan få store, negative konsekvenser.

I bogen tager Camilla Skovgaard udgangspunkt i sin egen oplevelse af at gå ned med stress på studiet, da hun var yngre - og at hun har konstateret, at situationen for unge kun er forværret siden da. Bogen er spækket med interessante facts og undersøgelser samt en lang række interviews med både studerende og succesfulde danskere, som selv har valgt en lidt alternativ vej og fortæller, hvad det har betydet for dem og deres karriere.

Interviews med blandt andet: Folketingsmedlem Astrid Krag, direktør Per Kirchner, professionel danser Mie Molkte og iværksætter Jesper Søgaard.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Denne bog er en guide til dig, der vil søge optagelse på din drømmeuddannelse igennem kvote 2 - og som dermed skal vurderes på helt andre parametre end dine gymnasiekarakterer.

’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges og nuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sige knyttet til kultur, fag, kontekst og materie.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.

Folkeskolen skulle være det instrument, som velfærdsstaten kunne udjævne den sociale ulighed med. Men det er ikke sket. Snarere synes klasseskellene at sætte sig igennem på ny, mens forskningen og uddannelsessystemet har mistet blik for dem. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at der kan gøres noget. For det første skal vi lære, at uligheden kommer til udtryk i andet end smartphones og mærkevaretøj. For det andet må vi besinde os på, at indsatsen for at gøre noget ved ulighed i uddannelse og dermed ulighed i det hele taget ikke først begynder, når børnene begynder i skole, men allerede den dag de bliver født. I Hvordan får vi mere lighed i uddannelse? fletter SFI’s administrerende direktør og ph.d. Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne imponerende, morsomme og gribende personlige erfaringer som mønsterbryder og indvandrerbarn i Velfærdsdanmark. Og hun foreslår en række konkrete tiltag, som pædagoger, sundhedsplejersker og folkeskolelærere kan gøre brug af allerede i morgen.

Den STORE biografi om kvinden bag Zahles skole i København. Det er fortællingen om den tidligt forældreløse Natalie Zahle (1827-1913), der som voksen blev familieoverhoved, skoleleder og bygherre, men som livet igennem var en urolig, søgende sjæl. Hun var kendt viden om og færdedes i meget forskellige og ofte indbyrdes stridende kredse med fortrolige, intime forhold til nogle få udvalgte mænd og kvinder.

På 50 år skabte Natalie Zahle et skoleimperium med nationale ambitioner. For første gang i Danmarkshistorien blev piger og kvinder her uddannet på lige fod med drenge og mænd - hendes værk skabte fundamentet for den tidlige kvindebevægelse. Bogen kaster nyt lys over hendes liv og værk på baggrund af samtidens kulturelle, politiske, dannelsesmæssige og kønspolitiske strømninger. "Historien om et mærkeligt og modsætningfyldt, ja, gådefuldt (magt)menneske." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.

Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Hvordan frembringer vi motiverede, engagerede lærende, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke tale om udfordringerne i dag? De færdigheder, der er lettest at undervise i og lettest at teste, er også lettest at digitalisere, automatisere og outsource. I dag handler uddannelse i stigende grad om kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde. Om moderne viden, inklusive kapacitet til at anerkende og udnytte potentialet i nye teknologier, og om de karakteregenskaber, der hjælper mennesker til at leve og arbejde sammen. Fire-dimensional uddannelse tilbyder som den første af sin art en klar og handlingsorienteret strukturel rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Bogens vigtigste nyskabelse ligger i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid. 'Fire-dimensional uddannelse kan betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplanudvikling og debatten om fremtidens skole samt elevernes viden, færdigheder og kompetencer.' - Jens Rasmussen, DPU, Aarhus Universitet 'Alle undervisere og beslutningstagere på uddannelsesområdet vil drage nytte af denne grundige ramme til at definere og organisere de kompetencer, der kræves af fremtidens elever.' - Dr. Ulrik Juul Christensen, administrerende direktør, Area9 Learning 'Fire-dimensional uddannelse giver os som den første af sin slags et klart og gennemførligt organiserende rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede.' - Andreas Schleicher, Director for Education and Skills, OECD Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Det er en både nyskabende og interessant udgivelse for alle med interesse i undervisning og læring. Vigtig og relevant læsning.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter 'Da jeg skulle i gang med denne bog, var jeg ud fra et overfladisk indtryk kampberedt. Mit ansigt var krøllet sammen i rynker, og kroppen var i højeste alarmberedskab. Jeg var forberedt på en svært tilgængelig bog med de rigtige meninger og indiskutable begreber set ud fra en angelsaksisk pædagogisk tradition i en ramme sat af OECD, der kunne være en trussel mod den danske skoletradition. Jeg gled imidlertid hurtigt ind i denne letlæste, næsten underholdende bog og kan allerede konkludere, at bogen er værd at læse for alle folkeskoleinteresserede. Den overraskede mig med sin åbenhed og sine ideer til uddannelse og undervisning i den eksplosion af forandringer og udvikling, der sker på alle områder, blandt andet på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling.' - Folkeskolen

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. Hvor står kampen om dannelsen? er en del af vidensserien MODERNE IDEER

Nathalie Zahle (1827-1913) skabte i midten af 1800-tallet et skoleimperium med det ene formål at uddanne piger og kvinder på lige fod med drenge og mænd. I anledning af Zahles skolers 150-års jubilæum har Birgitte Possing skrevet denne lille bog, der skildrer Zahles liv og gerning på baggrund af 1800-tallets kulturelle, (køns-)politiske og dannelsesmæssige ideer og strømninger. Illustreret.

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Dannelse handler om at blive opmærksom på den verden, vi er en del af, uden at spørge, ‘om det kan betale sig’. Desværre ser det ud til at være sidste chance, hvis vi fortsat skal kunne tale om dannelse på denne måde, for ordet er truet af en omsiggribende instrumentalisering, hvor det skal effektmåles og styres, så stat og kommuner får ‘mest mulig dannelse for pengene’. På den baggrund ønsker Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard med bogen her at inspirere til en kamp for dannelse. De har inviteret en bred kreds af folk, der alle kommer med bud på, hvordan vi kan forstå dannelse i dag, og hvorfor det er vigtigt, at vi ikke lader begrebet i sin oprindelige betydning uddø.