Søgeresultater: 3

Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Hvordan frembringer vi motiverede, engagerede lærende, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke tale om udfordringerne i dag? De færdigheder, der er lettest at undervise i og lettest at teste, er også lettest at digitalisere, automatisere og outsource. I dag handler uddannelse i stigende grad om kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde. Om moderne viden, inklusive kapacitet til at anerkende og udnytte potentialet i nye teknologier, og om de karakteregenskaber, der hjælper mennesker til at leve og arbejde sammen. Fire-dimensional uddannelse tilbyder som den første af sin art en klar og handlingsorienteret strukturel rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Bogens vigtigste nyskabelse ligger i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid. 'Fire-dimensional uddannelse kan betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplanudvikling og debatten om fremtidens skole samt elevernes viden, færdigheder og kompetencer.' - Jens Rasmussen, DPU, Aarhus Universitet 'Alle undervisere og beslutningstagere på uddannelsesområdet vil drage nytte af denne grundige ramme til at definere og organisere de kompetencer, der kræves af fremtidens elever.' - Dr. Ulrik Juul Christensen, administrerende direktør, Area9 Learning 'Fire-dimensional uddannelse giver os som den første af sin slags et klart og gennemførligt organiserende rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede.' - Andreas Schleicher, Director for Education and Skills, OECD Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Det er en både nyskabende og interessant udgivelse for alle med interesse i undervisning og læring. Vigtig og relevant læsning.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter 'Da jeg skulle i gang med denne bog, var jeg ud fra et overfladisk indtryk kampberedt. Mit ansigt var krøllet sammen i rynker, og kroppen var i højeste alarmberedskab. Jeg var forberedt på en svært tilgængelig bog med de rigtige meninger og indiskutable begreber set ud fra en angelsaksisk pædagogisk tradition i en ramme sat af OECD, der kunne være en trussel mod den danske skoletradition. Jeg gled imidlertid hurtigt ind i denne letlæste, næsten underholdende bog og kan allerede konkludere, at bogen er værd at læse for alle folkeskoleinteresserede. Den overraskede mig med sin åbenhed og sine ideer til uddannelse og undervisning i den eksplosion af forandringer og udvikling, der sker på alle områder, blandt andet på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling.' - Folkeskolen

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer. At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere? Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere. Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden. I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen. Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen. Omtale af bogen 'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter