Søgeresultater: 11

Innovation, kreativitet og entreprenørskab er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden. Dette temanummer vil vise, hvordan man kan arbejde med og forstå innovation i skolen.

I den danske folkeskole er der i øjeblikket stort fokus på fænomenerne ”AKT” (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og ”inklusion”. I denne bog forener Rasmus Alenkær de to fænomener til det, han kalder for ”AKT ink.” I denne reviderede udgave fungerer Rasmus Alenkærs IC3-model som inklusionsteoretisk afsæt.

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.

I forskning om undervisning diskuteres det, hvorvidt der kan skabes evidensbaseret viden om et så sammensat fænomen som undervisning. KvaN-nummeret handler om, hvordan læreren kan skabe gode betingelser for elevernes læring.

Inklusion af flere elever i normalundervisningen kræver, at viden fra specialpædagogikken skal inkluderes i normalundervisningen. I denne bog viser Nis Christensen, som i mere end 40 år har arbejdet med specialpædagogik, hvordan man kan integrere viden og aspekter fra specialpædagogikken i normalundervisningen, og anviser veje til, hvordan specialviden om handicap og specialpædagogik bliver aktiveret hos de lærere, der møder eleverne i praksis. Bogen giver hjælp til at se fordomsfrit på den enkelte elev og afgøre, hvad der skal til for at hjælpe netop dette barn, samtidig med at bogen også kommer med forslag til, hvordan skolen skal udvikles til gavn for alle elever – ikke mindst de svageste.

Læremidler udgør en central reformstrategi i skolen, og denne bog præsenterer en teoretisk bearbejdning, der modsvarer deres betydning i praksis. Bogen sætter læremidler på didaktikkens landkort ved at drøfte centrale spørgsmål med eksempler fra historiske og aktuelle læremidler.

Enhedsskolen er under pres. Temanummeret belyser dette pres, teoretisk og praktisk. Hvor ser man det, og hvad er årsagerne? Endvidere belyses det, hvordan man i dag kan forestille sig en enhedsskole for alle elever.

Vejledning er blevet et stort element i undervisning. Vejledning skal støtte elevens og den studerendes læring. Hvad er vejledning, og hvordan kan man uddanne gode vejledere? Nummeret giver eksempler på god vejledningspraksis og refleksioner over denne praksis.

Dette er en bog fyldt med halvfærdige tegninger – kaldet ”doodles” – til brug i undervisningen. Bogen tager sit afsæt i børns umiddelbare lyst til at tegne, og forfatterne har taget udgangspunkt i, at børn gerne vil tale og være sammen, når de lærer. Bogens idéer er blandt andet inspireret af Cooperative Learning.

Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Advarsel: Hvis du leder efter pædagogiske teorier, statistik og et udsyn til pædagogikkens historie og verdensbillede, skal du kigge efter en anden bog. På et fornuftigt teoretisk grundlag er det her nemlig ikke videnskab eller metodisk forskning. Det er en hoben gode råd til nye undervisere, samlet gennem 12 år i dagligt samvær med elever i Holstebro og Grenå, kursister i København, Aarhus, Aalborg og Herning og studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen og Handelshøjskolen i Aarhus. Hvordan træder man ind i klasseværelset og siger - ja, hvad siger man? Godmorgen, goddag, hej eller noget helt fjerde? Og hvor kommer T-shirten ind i billedet? Det står i bogen! Med munter ærlighed giver en erfaren underviser gode råd til kolleger på alle niveauer - lige fra folkeskolens ældste klasser til universitetsniveau.