Søgeresultater: 19

Hæftet er overordnet set en håndsrækning til arbejdet med formulering og tydeliggørelse af læringsmål, tydelig læringsprogression, læringsstrategier og vurdering ? herunder elevens selvvurdering og feedback med dybdelæring som målet.

Brug hovedet - refleksive læringsstrategier er en bog, der i teori og praksis tager fat på emnet at lære at lære. I et systemisk perspektiv præsenterer bogen nogle grundlæggende kompetencer, der skal til for at skabe reflekterende børn, som kan agere i et innovativt og konstant foranderligt samfund. Bogen forener læring og trivsel ved at have fokus på dannelsen af det hele menneske og handler i særlig grad om, hvordan man som lærer kan arbejde med udviklingen af børnenes bevidsthed om egne læreprocesser.

Folkeskolereform, læreruddannelsesreform, gymnasiereform og så videre. Det danske skole- og uddannelsessystem er under forvandling. Det samme er pædagogikken. I dag har vi spændt pædagogikken for konkurrencestatens vogn, og vores uddannelsessystem skal reformeres, så flest muligt kan bidrage til at sikre samfundets fortsatte vækst i en globaliseret verden. Konkurrenceevne er pædagogikkens slutmål, og ideerne om almendannelse og skolen for livet er i fare for at blive skyllet ud med badevandet. Konkurrencestatens pædagogik beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund og velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kultur, nationalitet og verdensborgerlighed. Vores børns uddannelse og opdragelse er på vej til at blive løsrevet fra det filosofiske og etiske grundlag, der siden 1700-tallet har kendetegnet pædagogikken. Bogen optegner den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkegaards kærlighedsbegreb et normativt alternativ til konkurrencestatens pædagogik.

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016

Håndbog i professionelle læringsfællesskaber er til alle, der ønsker at udvikle deres arbejde i og som et professionelt læringsfællesskab. Bogen tilbyder en grundig indføring i, hvad professionelle læringsfællesskaber er, og hvordan man kan komme i gang med at arbejde i professionelle team, der har elevernes læring i fokus.

Debatbog om undervisningen i den danske folkeskole, indeholdende en redegørelse for den danske folkeskoles opståen og udvikling set i forhold til de udgravninger, der fandt sted i starten af 1970’erne i Emdrup Mose og Vor Frue Mose.

Kaj Himmelstrup er født i 1927 i Skive, men opvokset på Nørrebro og Amager. Fik sin studentereksamen i 1945 og siden lærereksamen i 1949. Fik sin litterære debut som dramatiker i 1961 på Århus Teater. Er især kendt for sine skuespil, men har også skrevet blandt andet en redegørelse for den danske folkeskoles opståen.

Både lærere, elever, ledelse og forældre er udfordrede af kompleksiteten og de høje krav, som er folkeskolens virkelighed. Der bruges ofte meget energi på områder, som ikke altid forbedrer betingelserne for de mange aktører i og omkring skolen. Systemisk pædagogik er skrevet for at pege på områder og kompetencer, som er nødvendige for at kunne forbedre trivsel og læring for både elever og personale på skolerne, og den peger på en brugbar vej gennem kompleksiteten. Kompleks viden kan ikke overføres, heller ikke fra bog til læser. Men for at skabe størst mulig brugbarhed og omsætning fra teori til praksis for læseren, er der bogen igennem en vekselvirkning mellem teori, undersøgelser, eksempler, cases og refleksionsøvelser.

Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.

Temanummeret introducerer til interkulturel pædagogik og til interkulturelle praksisformer. Det handler endvidere om andetsprogspædagogikkens teori og praksis, samt om tilegnelse af andetsprog.

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.
Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?
Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?
Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?
Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?
Findes der en individualitetsdidaktik?
Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?
Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?

"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.

Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS.

Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer.

John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det gode tankesæt er en håndsrækning til ledere, lærere, pædagoger, studerende og andre med interesse for emnet, som søger viden om og konkrete redskaber til, hvordan der kan arbejdes med det gode tankesæt i skolen. Den introducerer, hvad det gode tankesæt er og giver tips til arbejdet med det i en form, hvor man som lærer eller pædagog kan lade sig inspirere og tilpasse til egen praksis efter behov.