Søgeresultater: 7

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

I bogens første del præsenteres Hatties feedbackmodel med refleksioner over mulighederne for anvendelse af modellen i en dansk skolekultur. Modellen bliver kritisk belyst gennem forskellige klassiske læringsteorier og sættes konstruktivt i relation til nyere opfattelser af faget dansk. I bogens anden del gives der en række konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes bevidst med feedback i danskundervisningen i folkeskolen. Kapitlerne fører også frem til udviklinger af Hatties feedbackmodel til anvendelse i danske skoler og i dansk læreruddannelse. Samlet set dækker emnerne i kapitlerne store og væsentlige områder af danskfagets indhold, og praksiseksemplerne hentes fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.

Denne antologi introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.