Søgeresultater: 11

Hvad er fordybelse og hvordan fordyber man sig? I skole og uddannelse er fordybelse en faglig, teoretisk og en didaktisk udfordring. Temanummeret belyser denne udfordring - både som en utopi for den gode undervisning og som praktiske og teoretiske bud på, hvordan fordybelse kan realiseres.

Klar til co-teaching bidrager dels med en kort gennemgang af konceptet, dels med praksiseksempler fra en dansk skolekontekst, hvor co-teaching bliver anvendt til at forbedre elevernes læringsmuligheder og lærernes didaktiske værktøjskasse

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

De centrale retninger inden for vejledning præsenteres, og deres pædagogiske konsekvenser diskuteres. Vejledningsstrategier og -teknikker formidles i en form, hvor læreren, afhængigt af situationen, kan trække på forskellige traditioner og metoder samtidig. Bogen behandler særskilt vejledning af elever, kollegavejledning, vejledning af projektgrupper og af lærerstuderende i praktik.

Vejledning er blevet et stort element i undervisning. Vejledning skal støtte elevens og den studerendes læring. Hvad er vejledning, og hvordan kan man uddanne gode vejledere? Nummeret giver eksempler på god vejledningspraksis og refleksioner over denne praksis.

Denne publikation henvender sig til lærere, pædagoger, LP-tovholdere og andre professionelle, der arbejder med udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper. Formålet med udgivelsen er at styrke læserens viden, indsigt og praktiske kompetence i at håndtere de udfordringer i kommunikationsprocessen, som man i forskellig grad kan møde i det konkrete arbejde med LP-modellen. Kommunikationsmønstrene drøftes ved hjælp af Luhmanns teori om sociale systemer.

»Det er som om der er tivoli i min hjerne hele tiden.« Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? For at få diagnosen skal man have betydeligt større vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og evne til at regulere sit eget aktivitetsniveau end andre på samme udviklingsniveau. Vanskelighederne skal have fundet sted i længere tid og skal være tydelige i flere miljøer f.eks både i hjemmet og i skolen. Denne bog behandler emnet på en konkret og enkel måde. Der er idéer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemer, der kan opstå. Der er ingen enkle løsninger, som fungerer for alle, men der er en masse gode forslag og idéer, som kan være en stor hjælp for mange. Både arbejdslivet og skolen har forandret sig meget gennem de seneste årtier, med øgede krav til fleksibilitet og evne til at organisere sig. For at et barn eller ung med ADHD skal kunne klare sig så godt som muligt i dette system, skal de have hjælp med de strategier, som alle andre selv ville udvikle. Mange børn og unge med ADHD præsterer ikke på niveau med det, de kan. Det er ikke nødvendigvis materialets sværhedsgrad, som er problemet, men snarere at komme i gang med opgaverne. Børn og unge med ADHD kan ikke fremtvinge motivation, så præstationerne kan variere fra opgave til opgave, emne til emne eller lærer til lærer. En nyttig lille håndbog til forældre og lærere. Den kommer omkring mange sider af ADHD som f.eks viljestyrede funktioner, manglende tidsfornemmelse, faste rutiner, arbejdshukommelse, selvkontrol, positiv opmærksomhed, planlægning og koordinering. 1. udgave 2014 Forfatter(e): Gunilla Carlsson Kendall, dansk udgave af Line Thuesen

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Skærme i skolen tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring: elevernes distraherende mobiler og computere og hvad man kan gøre ved det. Forsker Dorte Ågård giver et overblik over de principielle positioner, man finder i debatten om digitalisering, og analyserer baggrunden for, at lærere ligesom mange forældre har mistet deres pædagogiske kompas.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.