Søgeresultater: 5

Forfatteren fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom og senere måtte sige farvel til moren.

Forfatteren Ann-E. Knudsen er Lektor cand. mag. i dansk og psykologi og har i mange år undervist i gymnasiet. Hun har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning og har mange års erfaring som foredragsholder og konsulent. Ann-E. Knudsen har også deltaget i forskningsprojekter som omhandler børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle og fungerer som konsulent på skoler for at hjælpe lærere med at skelne mellem børn med neurologiske problemer og børn med opvækstrelaterede adfærdsproblemer.

I denne bog stiller hun skarpt på forskellen på hjerne og hjerte, hvad der er vigtigst og hvordan vi forholder os til myten om, at drenge har mest hjerne og piger mest hjerte.

Hun stiller også en lang række andre spørgsmål i relation til denne problemstilling som fx: Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af, der sidder i indskolingen? Inden de når puberteten vil de alle være noget med dyr, børn eller Popstars! Statistisk set skal der vel gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematikprofessor bare en gang imellem, og hvor bliver de af?

For slet ikke at tale om den benhårde sortering af drengene i "duer/duer ikke". Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi eller også hjælper folkeskolen bevidst eller ubevidst de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale.

Er det godt nok – den benhårde sortering af drengene og pigerne som lander i den pæne ende af det gennemsnitlige? Handler det om hjerner eller miljø?

Det er noget nervepirrende at være både forældre og professionelt voksne i forhold til børn og unge i dag.

Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt flere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?

Uddannelse er en vigtig nøgle til en god og sikker beskæftigelse på vore dages arbejdsmarked. Men på trods af et uddannelsessystem med gratis adgang og med gode økonomiske støttemuligheder under uddannelsen er det kun forholdsvis få ikke-vestlige indvandrere, der fuldfører en kompetencegivende uddannelse. Det vil hæmme fremtidens integration på arbejdsmarkedet og i samfundet.

I Indvandrerne og det danske uddannelsessystem analyserer en gruppe førende forskere, hvilke barrierer der forhindrer de unge i at drage nytte af de eksisterende uddannelsesmuligheder: Er det f.eks. manglende udbytte af deres tid i folkeskolen, diskrimination i uddannelsessystemet, manglende interesse og støtte fra deres forældres side eller de unges egne holdninger til uddannelse, der sætter grænser? Og kan det i det hele taget betale sig økonomisk for de unge indvandrere at tage en uddannelse?

Inden forskerne fremlægger deres analyser, giver bogen et overblik over den faktiske uddannelsessituation for gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.

Rico er gået fuldstændig amok. Han råber af læreren, vælter sin stol og smækker med døren, da han stormer ud af klasselokalet. Det eneste, læreren gjorde, var at minde om, at Ricos mor endnu ikke havde betalt den sidste rate til lejrskolen i Berlin. Hvad læreren ikke ved er, at Ricos mor aftenen før fortalte, at den er helt gal med økonomien, og at han gerne må spise hjemme hos vennerne resten af måneden, hvis det er muligt. En historie fra hverdagen, der viser, at teenagere og unges vrede ofte sker af gode grunde, også når de umiddelbart kan være svære at få øje på. Vredeshåndtering for unge er en håndbog til lærere, pædagoger og andre professionelle, der vil forstå og arbejde med de vrede og udadreagerende unge fra 13 år og op. Det være sig i udskolingen, på ungdomsuddannelser, bosteder og lignende. Det er en bog om de vrede unge, men det er også en bog om alle de andre teenagere og unge – der også bliver vrede, men som bare ikke viser det ved at blive vilde og voldsomme. Vredeshåndtering for unge præsenterer både en teoretisk og en metodisk tilgang til vrede samt andre vanskeligt håndterbare følelsesmæssige udtryk og reaktioner. Den indeholder en lang række øvelser og praktiske anvisninger, som kan anvendes direkte i arbejdet med de unge. Maria Dressler er psykolog. Camilla Obel er lærer. Sammen leder de Diamantforløbet i Rødovre Kommune, der er specialiseret i vredeshåndteringsprogrammer, som kan implementeres direkte i praksis. De har også skrevet Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven (Frydenlund, 2016).

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...