Søgeresultater: 111

Et menneske, der er tæt på at dø, kan opleve at træde ind i en grænsetilstand mellem liv og død. I den grænsetilstand får mennesket en helt ny slags erfaringer i en virkelighed, der er anderledes end den, vi kender til. Dette kaldes en nærdødsoplevelse. Da Siri Agnes Karlsen i 2017 vågnede af koma efter et pludseligt sygdomsudbrud, var det med en klar og stærk erindring om en oplevelse, der helt overskred alt, hvad hun kendte til. Det var ikke en drøm, men en oplevelse i en anden virkelighed. En nærdødsoplevelse. Alle, der har haft en nærdødsoplevelse, udtrykker, at de ikke kan leve videre som før; verden er forandret på godt og ondt. Denne bog handler om, hvad en nærdødsoplevelse er, og hvordan man integrerer den i sit liv. Siri Agnes Karlsen giver et enestående indblik i fænomenet ved at skildre sine egne og andre nærdødsopleveres erfaringer samt vestlig nærdødsforskning, kombineret med viden fra bl.a. hjerneforskning, kvantefysik, psykologi og teologi. Som hun skriver i bogen: ”Vi kender ikke døden. Men vi har åbenbart adgang til et nøglehul.”

Hvordan tilrettelægger vi som undervisere et læringsmiljø, hvor konstruktion med digitale teknologier sættes i spil, så eleverne bevæger sig fra at være passive konsumenter af teknologi til at kunne anvende den kreativt, kritisk og problemløsende? Og hvordan gør vi det, samtidig med at vi gennemfører en undervisning, der har fokus på opnåelse af faglige mål? Det gives der konkrete eksempler på i antologien Lærer under designprocesser. Forfatterne har arbejdet med FabLab@SCHOOLdk-projektet enten som lærere, FabLab-ledere, konsulenter, koordinatorer, skoleledere eller undervisere ved læreruddannelsen. I kapitlerne sætter de ord på, hvad de har lært af forløbet, de giver deres overvejelser over betydningen af designtilgangen i undervisning videre, og som læser kommer man derved helt tæt på underviserrollen i et læringsmiljø præget af design og teknologi. Bogen består af tre dele: 1. Designprocessen i undervisningen 2. Teknologi og læringsmiljøer i skolen 3. Kulturforandringer i skolen og på professionsuddannelserne Den første del følger faserne i designcirklen, den anden del tager et metaperspektiv på opbygningen af læringsmiljøer i skolen, og den tredje ser fremad på perspektiverne for de mulige kulturforandringer i morgendagens skole. Titlen - 'Lærer under designprocesser' - rummer en tvetydighed, nemlig at man både udvikler lærerrollen og læringssituationen, når man arbejder med designprocesser og konstruktion med digitale teknologier. Derfor bidrager bogens kapitler også med overvejelser over de ændringer i adfærd hos lærer og elever, som læringsmiljøet lægger op til, og som hermed udfordrer den gældende undervisningspraksis. Omtale af bogen 'Det er en interessant udgivelse for undervisere, som ønsker at udfordre deres undervisningspraksis. Skolen er i evig forandring og udvikling, hvilket denne udgivelse er et tydeligt eksempel på.' - Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter Bidragyderne har formået at skabe et helstøbt koncept, hvor de forskellige indlæg er afstemt og bygger oven på hinanden. (…) Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du ønsker at arbejde med at stilladsere designprocesser, hvor den lærende er i centrum. - Af Kristian Nøhr Jensen i Folkeskolen

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Midt i krisen er der håb. Når det ser allermørkest ud, kan styrken vokse ud fra det sårbare og skrøbelige. Vi er alle sårbare og møder alle modstand i livet. Men i stedet for at gå under, når vores verden sortner, kan vi opleve, at krisen giver os fornyet styrke. Den norske teolog og sjælesørger Per Arne Dahl fik ideen til "Sårbarhedens kraft", da han befandt sig i sit livs krise på grund af pludselig døvhed og tinnitus på det ene øre. Han giver i bogen en håndsrækning til alle, der har brug for det: Du er mere end din sårbarhed, hvad enten det drejer sig om sygdom, sorg eller noget helt tredje. Bogens kapitler indkredser gennem citater, fortællinger og møder med mennesker sårbarhedens væsen og potentiale for forandring. Det kan kræve mod at turde vise sin sårbare side i vor tid, som det ofte kræver ganske meget at leve i. Fællesskab, forbundenhed og åbenhed er nøgler, for ofte er det i relationen til andre, til ægtefællen, forælderen, barnet, vennen – eller Gud – at håbets helbredende lys bryder frem.

Barnets sociale kompetencer er stadig afgørende for, om pædagog­erne vurderer barnet skoleparat – men definitionen af de sociale evner har ændret sig. Både politisk og pædagogisk er der stigende fokus på børns parathed, fra de er helt små. Begrebet har i høj grad at gøre med den række af institutioner, som børn vokser op i. Denne bog handler om børns parathed, som den skabes og forhandles i mødet mellem daginstitution og familie.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Begrebet 'Det 21 århundredes kompetencer' refererer til en bred palet af viden, færdigheder, tilgange og karaktertræk, der inden for uddannelsesområdet regnes som afgørende for at få succes i det moderne samfund og skabe gode liv med hele mennesker. Denne bog sætter fokus på de kompetencer, som elever - sandsynligvis - får brug for at mestre i et samfund, der forandrer og udvikler sig med stadig stigende hastighed. I bogen indkredses de gode kompetencer til fire kompetencer, som kaldes 'de fire K’er', nemlig kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning. Bogen er en håndsrækning til lærere, pædagoger, studerende, ledere, vejledere, teamkoordinatorer og andre, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med det 21. århundredes kompetencer i skolen - i praksis. Omtale af bogen 'Bogen er meget praksisnær og giver en række gode konkrete eksempler på tiltag om gruppesammensætninger og roller fx om samarbejdsfærdigheder: at kunne lytte aktivt, opmuntring af andre og modtage feedback og om den kritiske tænkning hvor der lanceres en spørgematrix. Bogen er lige til at bruge i den daglige undervisning - den indeholder mange afsnitsinddelinger og er velskrevet. Det er meget befriende at bogen slår på vigtigheden af træning altså det at samarbejde, kommunikere og være kritisk, ikke er noget man bare kan.' - Dansk bibliotekscenter 'Bogen har umiddelbart størst potentiale ved understøttende undervisning og til personale, som ikke før har stiftet større bekendtskab med det 21. århundredes kompetencer og mulige arbejdsmetoder. For dem kan det være en introducerende tilgang til at arbejde praktisk med de fire K'er.' - Anmeldelse i Folkeskolen

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi. Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund. Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning. ”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Med den styrkede pædagogiske læreplan er etableringen af en evalueringskultur blevet en central del af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Den pædagogiske praksis indeholder mange elementer, som er afgørende i evalueringsarbejdet: observation, nysgerrighed og ønsket om at blive klogere og træffe bedre beslutninger. Mange vil også være tættere på en egentlig evalueringskultur, end de måske selv tror. Men hvad er evaluering helt præcist, og hvornår og hvordan bliver evalueringsarbejdet en kultur, som er understøttende for det pædagogiske arbejde? Med denne bog får ledere og pædagogisk personale en håndbog, der giver svar på disse spørgsmål og mange flere, når den bidrager med viden og konkrete redskaber til at etablere en stærk evalueringskultur. Gennem hele bogen præsenteres metoder, fifs og greb til arbejdet med både evaluering og evalueringskultur, der kan bruges direkte i praksis. Bogen består af fire hoveddele, som kan læses både hver for sig og - meget gerne - i sammenhæng. Disse dele er: Del 1: Hvad er en evalueringskultur, og hvordan ved vi, om vi har den? Del 2: Hvad er evaluering - og hvad er ikke evaluering? Del 3: Evaluering i dagtilbud - hvordan gør vi? Del 4: To modeller til evaluering i dagtilbud Bogen er skrevet af Malene Skov Dinesen, indehaver og chefkonsulent i Ineva, hvor hun gennem en årrække har arbejdet med evaluering og evalueringskultur i dagtilbud.

Vejledning er kommet i fokus i alle aspekter af karriere- og uddannelsesvalg, og pædagogiske forskere taler ligefrem om en vejledningsekspansion. Denne nye og opdaterede udgave af Vejledningsdidaktik gør det nemt at tilrettelægge vejledning i et læringsperspektiv.