Søgeresultater: 91

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning. Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde. Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne. I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter. Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.

Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling og læring både på kort og på lang sigt. I denne bog opsummeres den eksisterende viden om de elementer, som har vist sig at kendetegne daginstitutioner med henholdsvis høj og lav kvalitet. På baggrund heraf fremhæves hensigtsmæssige pædagogiske praksisser i dagtilbud, og der sættes fokus på den forebyggende betydning, som dagtilbud med høj kvalitet kan have for børns udvikling og psykiske helbred.

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi. Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund. Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning. ”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Denne bog sætter fokus på det værdifulde samspil, der foregår mellem dagplejeren og børnene. I ICDP i dagplejen gennemgås tankerne bag ICDP, hvorefter de otte samspilstemaer, der udgør ICDP, præsenteres. Til hvert tema hører både øvelser og spørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i, når man alene eller sammen med andre reflekterer over sin praksis og sin relation til børnene. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/ICDP, hvor du kan downloade skemaer og redskaber fra bogen til brug i egen praksis. 'Fantastisk bog, som er let at læse og forstå. (...) Jeg vil kalde bogen: enhver dagplejers bibel' - Jette Glasdam Jensen, dagplejer. 'Bogen rammer spot on i den daglige praksis i dagplejen og bliver derved vedkommende og spændende læsning for flere faggrupper. (...) ICDP i dagplejen bør ejes af en hver dagplejer og dagplejepædagog' - Janni Ladefoged, dagplejepædagog i Brønderslev Kommune. Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-års-området. Serien 'Læring i dagtilbud' sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. Terje Overland Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Hjernen lærer hele tiden. Men særligt i vores barndom er hjernen formbar og plastisk, og netop det faktum stiller en række krav til de professionelle voksne i landets dagtilbud. Denne bog undersøger det, vi kan kalde de optimale samspil for barnets hjerneudvikling. Udgangspunktet er, at den udvikling, der finder sted i den tidlige barndom, er af afgørende betydning for vores samlede livsforløb. Ved at styrke kendskabet til børns hjerneudvikling vil den professionelle voksne være i stand til at yde en passende og tilgængelig omsorg – med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relationen, fælles opmærksomhed og samspil. Ikke mindst vil et kendskab til børns tidlige hjerneudvikling kunne bidrage til at skabe lige vilkår for udvikling på tværs af udsathed og baggrund. Bogen er skrevet af Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt Jonas Dissing El Kabier, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og med baggrund som familiekonsulent for flygtningefamilier.