Søgeresultater: 9

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter:

• Den demokratiske samtale
• Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri
• Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68
• Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed
• Menneskerettighederne og demokratiet
• Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder
• Danmark i Europa og Europa i verden
• Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

»Ideelt set rummer midten den menneskelige redelighed, der afholder os fra at forfølge spekulative mål og utopiske blålys. Her står man midt i redeligheden og erkender sit ansvar overfor den: ikke for at gøre noget mod den, men ved den«, skriver Per Stig Møller i forordet til denne bog, der er blevet til på baggrund af talrige opfordringer til ham om at beskrive en udogmatisk midterholdning til brug for alle dem, der søger nye veje.

Midt i redeligheden begynder forfatteren, idet han tager sit udgangspunkt i en skrap analyse af arbejdsløsheden som tegn på, hvorledes vi med vore bindinger til organisationer, institutioner og ideologier forhindrer os selv i at ændre forholdene i den mest menneskelige retning. Hvad den går ud på, får læseren også et bud på.

I bogen beskriver Per Stig Møller, hvad det er, som har ført os på vildveje, og han præsenterer demokratiets alternativ til denne udvikling. Det sker gennem engagerede fremstillinger af vores forhold til sandheden, uvisheden, mennesket, værdierne, menneskerettighederne og tolerancen. Han slutter bogen med at indkredse den nye form for borgerlighed, som nu synes på vej.

Bogen er et tilbud til de søgende og en udfordring til de troende.

Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig.

I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne.

Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført.

Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

Med fokus på konservatismens positive bud på en samfundsudvikling er der her sammenredigeret et udvalg af forfatterens tidligere skrifter. Dermed får man et samlet portræt af tiden fra ungdomsoprørets dage i Paris til Berlinmurens fald. Forsynet med nyskrevet forord.

Med Livet i gøgereden tager Per Stig Møller tråden op fra sin store debatbog På sporet af det forsvundne menneske, der fremkaldte betydelig diskussion.

I sin nye bog sætter forfatteren spørgsmålstegn ved den udbredte tro på fornuften, udviklingen og staten som midler til sikring af den paradisiske fremtid, som vor fornuftige videnskab har fortalt ligger foran os.

Denne tro er konsekvensen af den magt- og kundskabstænkning, der har hersket i de sidste 3-400 år, og som denne bog følger fra Descartes og Hobbes frem over Hegel, Marx og Nietzsche til Lenin, Stalin, Marcuse, Baader-Meinhof og vor egen socialdemokratiske kaffeklub.

I en række korte slutkapitler præsenteres det nye oprør mod denne tænke- og handlemåde hos de russiske afvigere og de nye franske filosoffer, samtidig med at nogle linjer fra På sporet af det forsvundne menneske trækkes yderligere op, f.eks. omkring Socialdemokratiet og Marx, krisen i dag og borgerlighedens dilemma.

Tidl. minister og folketingsmedlem for de konservative Per Stig Møller fortæller i Dage og kampe om sit private og politiske liv.

Om hvordan det var at vokse op på Frederiksberg, som søn af to markante politiske forældre, og om slægtens betydning for familiedynastiet Møller. Men bogen er også beretning om de mørke sider af livet.

Dage og kampe fortæller om de dramatiske år i Det Konservative Folkeparti, om politiske sejre og nederlag, og ikke mindst om de mange kulturkampe forfatteren har deltaget i, med markante kulturpersonligheder som bl.a. Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Henrik Stangerup.

E-bogen er produceret på baggrund af den 2. reviderede udgave af historien om et gennembrud i den politisk-filosofiske tankeverden, der fandt sted i tolvåret 1748-59, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, ikke mindst fremskyndet af den betydelige vekselvirkning mellem britisk og fransk tænkning. De bøger, der blev skrevet inden for denne periode, kom, hvad enten vi taler om socialismen, kommunismen, liberalismen, konservatismen eller kapitalismen, til at præge den politiske tænkning frem til i dag. - Er oplysningens kilder nu tørret ud, eller er der fortsat vand i de bække, som begyndte at strømme i de tolv år, der flyttede verden?

Et stort anlagt panorama over det 19. og 20. århundredes politiske tænkning, praksis og filosofi, hvor Per Stig Møller gør op med det antihumanistiske menneskesyn, som hersker inden for de marxistiske og strukturalistiske teorier, hvori mennesket ganske er forsvundet. Forfatteren tager sit udgangspunkt i en analyse af Februarrevolutionen 1848 i Frankrig, der søgte at reformere landet i retning af en demokratisk socialisme, men efter kun 120 dage blev standset af de antihumanistiske kræfter til højre og venstre. Et kommunistisk mindretal polariserede forholdene så meget, at revolutionen efterfulgtes af reaktionen i form af Napoléons diktatur. Her praktiseres de antihumanistiske teorier for første – men ikke for sidste gang. Hverken Lenin eller Stalin gjorde andet end hvad Marx og senere teoretikere anbefalede, hvilket forfatteren viser gennem analyser af breve, artikler og værker fra 1848 til den 25. kongres.

Per Stig Møller opponerer mod denne antihumanistiske menneskeopfattelse, der fører til en bevidst modstand mod demokratiet og den humanistiske socialisme i tillid til, at man har den sande lære fra Marx og blot kan skabe det fuldkomne menneske ved at skabe det fuldkomne miljø.

Den antihumanistiske ideologi ligger bag de strukturelle videnskaber, som i dag behersker de nordiske universiteter, men netop deres uvidenskabelige, ideologiske eller spekulative udgangspunkter afdækkes i en række analyser af Althusser, Lacan, Lévi-Strauss, Barthes m.fl. Faktisk viser en lang række nye forskningsresultater det ubegrundede i den antihumanistiske teori, og forfatteren fører læserne ind i disse nye iagttagelser.

Imod den antihumanistiske udvikling, der bl.a. gennem borgerlighedens holdningsløse pragmatisme over for en forenklet miljøtro og lighedsdoktrin har ladet vort sociale demokrati udvikle sig til et socialteknokrati, sætter Per Stig Møller en socialt bevidst og etisk humanisme baseret på en ny videnskabeligt bekræftet menneskeopfattelse. I en række værdianalyser påviser han, hvorledes marxismen og sociologismen er i færd med at nedbryde menneskehedens universelle værdisystem, som humanismen og demokratiet er dele af og derfor også lever og dør med.