Søgeresultater: 27

Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns er en bog om livsløb. Den består af 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91, der beretter om deres egne oplevelser af livets løb igennem forskellige aldre.

Individuelt kæmper vi med fastlagte rammer for, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge, livet skal leves. Børn forsøger at holde op med at være "barnlige", unge skal forholde sig til visse forventninger om seksualdebut, de skal vælge sig en uddannelse i tide, kvinder skal have børn før de bliver 30, mens både mænd og kvinder helst skal være på toppen af karrieren inden de er 35. Aktiv skal man helst være hele livet igennem, og på den måde holde alderdommen fra døren. Det hele skal gå stærkt, men vi skal helst nå afslutningen så sent som muligt. Måske går det så stærkt, at vi ikke når at tænke over, hvordan hver enkelt livsalder egentlig opleves? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tider i livet?

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os. Hvis vi tør og giver hinanden lov. Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.

Familielivet! Vi kaster os ud i det med krum hals, stor lyst og en masse håb og drømme om, at netop vores familie vil blive fyldt med kærlighed, nærvær, trivsel og udvikling.

For mange af os udvikler familielivet, forældreskabet eller børnene sig desværre langt fra, som vi havde drømt om og glædet os til. I stedet for at skabe en tryg og livfuld familie løber alt for mange af os ind i afmagt og skænderier med hinanden i hverdagen, og børn der ikke trives, uden at vi rigtig ved, hvad vi skal stille op, og hvordan vi kommer videre.

"Den levende familie" er en bog, der tilbyder helt nye og overraskende måder at se sit forældreskab på. Denne bog handler nemlig ikke om børneopdragelse, grænsesætning eller en særlig kommunikationsform med børn, men om hvordan vores trivsel i parforholdet er helt afgørende for et godt familieliv med trygge og harmoniske børn.

Bogens klare budskab er, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, for at børn og familie kommer til at fungere - det er forældrene. Og du får praktiske og konkrete redskaber til, hvordan du og din partner kan lære at kommunikere og agere på en accepterende og nærværende måde, så I skaber et klima i familien, der fremmer glæde og vækst.

Hvorfor tjener mænd i gennemsnit 82.000 kroner mere end kvinder om året? Og handler ligestilling ikke bare om, at kvinder skal tage sig sammen?

Disse og 28 andre spørgsmål om ligestilling svarer Gretelise Holm på i sin nye bog Hvorfor er feminister så snerpede?. En fyndig, skarp og inspirerende debathåndbog til moderne kvinder, der ikke gider høre på mere vrøvl. Bogen giver desuden et historisk tilbageblik på højdepunkterne i kampen for at sikre kvinderne lige adgang til demokratiske rettigheder i Danmark.

Om forfatteren: Gretelise Holm, født 1946, har været journalist siden hun var 17 år og har skrevet mere end 30 bøger. I dag er hun mest kendt for sine populære kriminalromaner om journalisten Karin Sommer, men Gretelise Holm står også bag en lang række fag- og debatbøger om køn og ligestilling, bl.a. Et Hjerteanliggende. Om kvinder, samfund og lokalpolitik, 1983. Udkommet i anledning af 75 års jubilæet for danske kvinders kommunale valgret og Kvindestemmer, 1990. En antologi i anledning af 75-året for kvinders valgret til Folketinget.

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Et community er en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og værdier. Dette kan tage form af nærmiljø og fællesskaber, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske rammer. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på mange emner og processer. I bogen er der samlet eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler – der netop viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi.

„Det, jeg godt kan lide ved Rushy Rashid og hendes bøger, er, at hun på én gang har stor kærlighed til sin familie og familiens kultur. Samtidig med at hun hudløst beskriver det umulige ved at presse denne kultur ned over børn og unge, der vokser op i Danmark. Hendes beskrivelser af familietraditionerne, bryllupsritualerne osv. er farverige og kærlige, så man forstår rigdommen og skønheden i den pakistanske kultur. Samtidig med at hun ikke skjuler den absolutte nødvendighed i at bryde med familiens kollektive tænkemåde. I Danmark er det den enkeltes lykke, der er målet, også for familierne. I hjemlandet er det familiens tarv, der er afgørende. Hvad der er godt for familien, er også godt for den enkelte. Denne modsætning giver smertelige konflikter og blødende sår, når de unge må skuffe deres forældre og træffe valg, som familien i hjemlandet hverken forstår eller respekterer. Rushy Rashid har selv truffet sådanne smertelige valg. Hun har heldigvis ikke glemt sine forældreskultur. Hendes opgør er et kærligt opgør. Det er derfor, hun er værd at læse, også i genoptryk!“ Fra Bertel Haarders forord „Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt.“ Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten Rushy Rashid Højbjerg (f. 1968) arbejder i dag som journalist, forfatter, foredragsholder, debattør og meget mere. Et løft af sløret er Rushy Rashids debutbog, hvori hun beskriver sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne „paki-dansk“ kvinde.

»Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

Konflikthåndtering, der er til at forstå:
- Få effektive værktøjer til at håndtere besværlige personer
- Styrk samarbejdet med forskellige mennesketyper
- Bevar roen selv i tilspidsede situationer
- Lær at tackle firkantede holdninger

Sebastian Nybo er grundlægger af SEB GRUPPEN A/S og har 15 års erfaring inden for virksomhedsrådgivning, lederudvikling og konflikthåndtering. Han har bl.a. undervist hos Nokia, Lego, Danske Bank, Deloitte, Microsoft og har udviklet konceptet ´Sådan håndterer du besværlige personer´ og holdt kurser for mange tusinde mennesker.

En praktisk guide til at håndtere de konflikter, der opstår både i og uden for arbejdslivet, samt gode råd til at styrke samarbejdet med forskellige typer af mennesker, bevare roen i tilspidsede situationer og tackle firkantede holdninger. Med øvelser.